Lærerne i Greve er ekstra pressede på tid




I Greve var der i begyndelsen af oktober kun registreret én ledig lærer i Lærernes A-kasse. Samtidig viser en rundspørge blandt tillidsrepræsentanterne i Greve, at der er op mod 18 ledige lærerstillinger og fire ledige lederstillinger i kommunen. Faktisk er der ledige lærerstillinger på ni ud af kommunens 12 skoler. Og det er ikke kun i Greve, at manglen på lærere begynder at presse på. En opgørelse fra Lærernes A-kasse i begyndelsen af oktober viser, at 24 kommuner har højst fem ledige lærere, og i 16 andre er mellem seks og ti lærere uden job.

Skoleskift: Fra 28 til 24 lektioner

I Greve mener den lokale lærerkreds, at en del af forklaringen skal findes i, at Greves lærere siger op og søger mod kommuner, hvor der er bedre arbejdsvilkår for lærere. Næstformand i Greve Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse Dan Løwe kalder situationen for »meget alvorlig«.

»Vi oplever, at et stort antal lærere rejser fra Greve. Tendensen er, at de flytter fra kommunen til andre nærliggende kommuner, hvor vilkårene er bedre. Vi har ikke mange ledige lærere i Greve«, siger Dan Løwe.

»Om der bliver tale om et rekrutteringsproblem, må tiden jo vise, men det er traditionelt omkring sommerferien, de fleste lærere skifter job, og altså det tidspunkt på året, hvor det er 'nemmest' at rekruttere de velkvalificerede«.

Lærerne på Hedelyskolen i Greve har et af de højeste undervisningstimetal i kommunen. Men skoleleder Inge-Lise Hvid mener ikke, at lærerne forlader skolen af den grund. Hun har selv netop haft 28 kvalificerede ansøgere til et barselsvikariat på skolen. Hendes skolelederkolleger mener, at antallet af ledige lærerstillinger i kommunen er lavere end det, som Greve Lærerkreds er nået frem til. På hendes skole er der kun én lærer, som har begrundet sin opsigelse med den nye skolehverdag.

Men hun medgiver, at der er pres på tiden.

»Jeg synes ikke, man kan skyde på kommunerne. Når regeringen har så ambitiøse mål for reformen, så burde den også have finansieret den«, siger Inge-Lise Hvid. »Hvis man sammenligner med politiet, ville det svare til, at det var politisk besluttet, at politiet skulle opklare 20 procent flere indbrud, men man ville have det samme antal betjente, og så skulle den enkelte politimand løbe meget hurtigere - og det er det, der sker på skoleområdet«.

Timetallet på Hedelyskolen er højt af flere årsager. Blandt andet fordi skolen har valgt, at pædagoger ikke så ofte arbejder alene, og også fordi Greve Kommune har en tildelingsmodel, der betyder, at lave klassekvotienter udløser færre resurser. Inge-Lise Hvid vil gøre, hvad hun kan, for at lærerne får færre undervisningstimer næste skoleår.

»Jeg synes, det er svært at se på, at lærerne føler sig trængte. Jeg har ikke for alvor noget at stille op. Selv om vi lægger alle resurser om, så bliver det omkring en times tid, vi kommer ned i undervisningstid. Det er problematisk, for stemningen bliver påvirket af det, selv om lærerne går meget professionelt til opgaven med at løfte skolereformen«.