Lærerne har fået en ny rolle

Den uddannelsespolitiske holdning i EU er ikke til at tage fejl af: Lærerne skal levere varen. Og varen er de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, nemlig faglige færdigheder, omstillingsparathed, fleksibilitet, mobilitet og lyst til livslang læring.

Og for at sikre, at lærerne leverer varen, bliver der i disse år indført nationale standarder og test i samtlige europæiske lande, også dem uden for EU.

Det fremgik af en konference, som DLF afholdt i København i sidste uge, »Skolen og lærerrollen i et internationalt perspektiv«.

»Lærerne skal nu alle steder aflægge regnskab for, om de opfylder målene. De skal dokumentere, at de leverer varen. Det kaldes accountability«, sagde leder af Danske Lærerorganisationer i Bruxelles, Birgitte Birkvad.

»Og det er alle elever, der skal udstyres med disse kompetencer«, tilføjede hun. »Og når EU siger alle, mener man alle«.

»Baggrunden er, at de europæiske regeringer er bange for globaliseringen. De er bange for, at kineserne, japanerne og inderne udkonkurrerer os«, forklarede hun.

Fællesskab gennem arbejde

En anden grund er den såkaldte sammenhængskraft. Kun hvis alle - også indvandrere fra ikke-europæiske lande og socialt svage etniske europæere - er i arbejde, kan samfundet hænge sammen, mener EU.

De, der ikke er i arbejde, ser sig nemlig ikke som en del af det samfundsmæssige fællesskab, og derfor er de en kilde til social uro. Desuden er de en belastende udgiftspost på statsbudgettet.

»Det er den økonomiske politik, der styrer uddannelsespolitikken i EU«, fastslog Birgitte Birkvad.

Godt nok er uddannelsespolitik et suverænt nationalt anliggende, men gennem den såkaldte åbne metode styrer EU alligevel slagets gang med processer og strategier som for eksempel »Lissabonstrategien«, der tilsiger, at øgede investeringer i uddannelse og forskning skal gøre Europa til den stærkeste vidensbaserede økonomi i verden inden år 2010.

Den slags aftaler indgår landenes ministre med hinanden, men de taler ret meget med de professionelle og deres faglige organisationer.

»Undersøgelser som Pisa, formidlet gennem pressemeddelelser, som bliver videreformidlet i nyhedsmedierne, danner en offentlig mening, som bliver til politiske beslutninger. Forhandling og dialog er snart en saga blot«, sagde lettiske Guntars Catlaks, leder af forskningsafdelingen i Education International, Bruxelles. Han fortalte også, at »før Pisa var den danske folkeskole et forbillede for Letland«.

Mr. Pisa himself, alias Andreas Schleicher, der er leder af kontoret for indikatorer og analyser i OECD, sammenfattede sit oplæg med at sige, at de elever, der går i en udelt enhedsskole, hvor lærerne har stor autonomi og stor viden om, hvad der virker, scorer højest i Pisa.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, fastslog, at »hvis vi ikke forholder os til de internationale perspektiver, så underkaster vi os bare«.

Konferencen havde ét klart budskab, mente formanden, nemlig at den bedste skole er den, hvor læreren har ansvaret - for både evaluering og undervisning.

Godt 150 lærere og embedsmænd deltog.