Lærerne føler sig rustede til forældresamarbejde

Undersøgelsen er udarbejdet sammen med analyseinstituttet Megafon. 1345 lærere er blevet spurgt. De deltager i DLF's lærerpanel og udgør en repræsentativ gruppe i forhold til foreningens samlede medlemsskare. Svarprocenten var 59.

Panelet blev også spurgt, i hvor høj eller lav grad de oplever, at forældrene er engagerede i den undervisning, der finder sted i klassen. Her mener langt de fleste, at det sker i høj eller i overvejende grad, men 21 procent siger at det kun sker i lav grad.

Samme tendens ses i spørgsmålet: "I hvor høj grad oplever du, at forældrene til dine elever også viser interesse for hele klassens udvikling samtidig med deres eget barns?" Her mener 62 procent, at det sker i høj eller i nogen grad, mens 30 procent svarer i mindre grad og tre procent siger "slet ikke".

Tvetydige krav i samarbejdet

Lektor på Institut for Pædagogik på DPU Niels Kryger mener, at et tal på over halvdelen af lærerne er pænt højt, når det gælder at føle sig rustede til forældresamarbejdet.

"Det lyder godt, men det er svært at sige, hvad sådanne tal dækker over. Hvordan tolker man "i nogen grad"? Har lærerne nye måder at samarbejde med forældrene på, og derfor går det godt? Eller har lærerne sat deres forventninger ned, og er det derfor, at det går godt", spørger han.

"Men undersøgelser giver et fingerpeg, og hvis man kan sammenligne med tidligere undersøgelser, giver det endnu mere".

"At føle sig "godt rustet" betyder jo ikke, at skole-hjemsamarbejdet er let og heller ikke at alt lykkes", siger Niels Kryger.

Han pointerer, at man ser tvetydige krav i samarbejdet mellem skole og hjem.

"Vi ser ofte, at lærerne på den ene side gerne vil have forældrene med i arbejdet men på den anden side alligevel ikke ønsker, at de er alt for meget med. At de blander sig for meget. Og forældre vil gerne involvere sig, men samtidig synes de også, at skolen er lærernes opgave".