Lærerne efter fire år: Vi tester og undervisningsdifferentierer mindre

Lærerne er i den seneste kortlægning af folkeskolereformen blevet spurgt til, om de bruger test og elevplaner til at vurdere deres elever. Og her er der faktisk sket et markant fald i forhold til tidligere.

33-44 procent af lærerne bruger i dag i meget høj grad eller i høj grad test til at vurdere hver af deres elever. Det er et fald på mellem 12- og 23 procentpoint i forhold til før reformen - svarende til et fald på helt op til 41 procent.

Af rapporten fremgår det ikke specifikt, hvor mange af lærerne der i dag bruger elevplanerne til at vurdere deres elever. Men forfatterne skriver, at der også er et fald i brugen af elevplaner, og der er også færre, som i dag vurderer, at elevplanerne er "et brugbart redskab til at understøtte læring".

Et af politikernes store ønsker var større variation i undervisningen. Men her siger lærerne, at de faktisk lidt sjældnere nu end før varierer deres undervisning dagligt i forhold til at skabe en undervisning, der passer til den enkelte elevs behov.

I 2014 svarede 55 procent af lærerne, at de hver dag varierer deres arbejdsformer "for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov". I 2018 svarer 47 procent, at de varierer hver dag.

Det er Vive (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), der står bag rapporten om lærernes og pædagogernes oplevelse af skolehverdagen fire år inde i reformen

Elever efter fire år: Skoledagen er stadig den samme

Lærere og pædagoger er blevet gladere for understøttende undervisning

I forhold til de øvrige reformelementer kan politikerne til gengæld glæde sig over, at både lærere og pædagoger er blevet gladere for både den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse siden det første reformår.

Eksempelvis svarer ni procentpoint flere af lærerne og pædagogerne i udskolingen i år, at de mener, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring sammenlignet med år ét med reformen. Og samme udvikling kan ses i indskolingen og udskolingen.

Ligeledes er der sket en stigning blandt lærerne og pædagoger, som mener, at faglig fordybelse og lektiehjælp styrker eleverne fagligt. Her er den positive udvikling dog lidt mindre.

Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang

Med både den understøttende undervisning og den faglige fordybelse svarer lærerne, at de foretrækker, at elementerne indgår som et integreret element af den øvrige undervisning i stedet for de to elementer optræder som et særskilt element på skemaet.

Rapporten viser også, at der er sket en lille stigning i lærere, som siger, at de diskuterer deres undervisning med kolleger. Flest lærere siger, at de diskuterer undervisningsmetoder, mens der er størst fremgang at spore i forhold til at samarbejde omkring selve undervisningen.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Ligeså meget bevægelse og åben skole som før reformen

Rapportens konklusioner om nogle af de mest centrale elementer, som politikerne ville have mere af i skolen, er også iøjnefaldende:

"Åben skole anvendes i samme grad i dag, som den gjorde i 2014" og "Brugen af motion og bevægelse er uændret i indskolingen siden før reformen. For mellemtrinnet og udskolingen er der tale om et fald siden 2015 og 2016".

Med andre ord bevæger elevernes sig ikke mere nu, end de gjorde før. Og skoledagen byder heller ikke på flere afbræk fra den almindelige undervisning i form af ture eller besøg på skolen af folk udefra.