Lærerjobbet skal gøres attraktivt

Ved næste års overenskomstforhandlinger vil DLF gøre sit til at modvirke den truende lærermangel. Det skal ske ved at genskabe respekten om lærerprofessionen, så flere unge får lyst til at søge ind på lærerseminarierne, og ved at arbejde for at modvirke nedslidning og udbrændthed hos de lærere, der allerede er i folkeskolen.

Dels vil DLF helt enkelt kræve højere løn for at arbejde i folkeskolen, dels et centralt lønløft efter for eksempel 12 år i skolen, ligesom der i dag er efter fire og otte år:

»I dag når man forholdsvis hurtigt slutlønnen, og der er allerede mange lærere, der er på slutløn. Og når vi mener, deres løn skal hæves centralt, er det, fordi individuelle tillæg risikerer at virke mere demotiverende for de lærere, der ikke får nogen af pengene, end de virker motiverende for dem, der er heldige at få pengene«, siger formand for Lærerforeningen, Anders Bondo Christensen. På midtersiderne af dette nummer af Folkeskolen præsenterer hovedstyrelsen sine foreløbige bud på overenskomstkrav. De skal så drøftes på lærerværelserne over hele landet, hvorefter de endelige overenskomstkrav vedtages af DLF's kongres til september.

DLF har i dag en rådgivning, som hjælper det stigende antal lærere, der rammes af stress og udbrændthed:

»Vi vil foreslå, at vi i fællesskab med arbejdsgiverne opbygger et program for støtte med udgangspunkt i situationen på skolerne«, siger Anders Bondo.

Ret til efteruddannelse

Ret til efteruddannelse er et andet bud på, hvordan man kan gøre lærerjobbet attraktivt:

»Vi forestiller os, at der skal aftales en uddannelsesplan for den enkelte, og når man så er nået et stykke vej i den, så skal uddannelsen udmønte sig i et løntillæg«, mener Anders Bondo.

Også på anden vis vil DLF gerne være med til at styrke fagligheden i folkeskolen. I oplægget foreslår hovedstyrelsen indførelse af en ny funktion som faglig vejleder, hvor en engageret lærer får tid og et løntillæg for i en periode at stå i spidsen for et fagligt miljø på sin skole - altså en læsevejleder, en naturfagsvejleder, en sprogfagsvejleder og så videre:

»Vi har aldrig lagt skjul på, at vi gerne vil være med til at øge fagligheden, men de tiltag, man har besluttet politisk med test og elevplaner, er bare kontrol og bureaukrati, og det mener vi er en helt forkert vej at gå«.

Finsk arbejdstid

Sidst, men ikke mindst, vil man endnu en gang forsøge at få en ny arbejdstidsaftale som et vigtigt element i strategien om at øge lærernes professionelle ansvar for undervisningen og dermed respekten om faget:

»Der mener jeg, at vi kan lære af Finland. Her giver man lærerne det professionelle ansvar og dropper detailstyringen. Men det forudsætter, at vi kan aftale den overordnede ramme først og fremmest i form af det undervisningstimetal, en fuldtidsansat lærer maksimalt kan have«, siger Anders Bondo og tilføjer om dette års forhandlinger:

»Regeringen samarbejder med denne part, nemlig kommunerne - det er helt i strid med alle spilleregler«, siger han med henvisning til det udvalgsarbejde, der finder sted mellem regeringen og KL om lærernes arbejdstid:

»Og vi ser jo tydeligt på sosu-området, hvad det er, regeringen vil, når det gælder lærernes arbejdstid«, siger han med henvisning til den igangværende konflikt, hvor undervisningsminister Bertel Haarder har erklæret sig som modstander af centrale arbejdstidsaftaler og vil lade det være op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge lærernes undervisning og arbejdstid.

Læs også side 41-44

Udspil til krav

Nogle af DLF's udspil til overenskomstkrav er:

- Begyndelseslønnen forhøjes

- Centralt lønløft efter længere tids ansættelse

- En ubureaukratisk arbejdstidsaftale, som bygger på lærerens professionsansvar

- Aftale om ret til efteruddannelse

- Løntillæg for en ny funktion som faglig vejleder

- Højere pensionsprocent