Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
10. klasse

Lærerformand til frustrerede 10.-klasse-lærere: I skal have nøglerolle i EPX

Lærere og ledere fra de kommunale 10.-klasser har fået plads i de arbejdsgrupper, der skal udvikle den nye ungdomsuddannelse.

Lærer hjælper kvindelige elever

Lærere i de kommunale 10.-klasser landet over ved godt, at det lakker mod enden. Men i Lærerforeningen håber formand Gordon Ørskov Madsen, at de bliver i jobbet og fortsætter i den nye EPX-uddannelse, fordi de har en ekspertise, der skal med.

Foto: SolStock
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
22. maj 2025, kl. 08:00
1 kommentar

”Vi har været dybt uenige i beslutningen om at nedlægge 10. klasse, og vi er bekymrede for, at lærerne nu bliver usikre på fremtiden og begynder at søge væk, for så mister vi en afgørende faglighed på den nye EPX", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. "Det skal vi undgå, og det fylder meget i mit arbejde. Det samme gælder uddannelsesvejlederne – vi får på EPX hårdt brug for deres kompetencer og erfaring i forhold til de unges videre uddannelsesvalg. Særligt når de unge står i et helt nyt uddannelseslandskab, som de skal navigere i,” siger han og understreger, at 10. klasselærerne skal have en nøglerolle  i den nye ungdomsuddannelse. 

Læs også

Seneste nyt

De her 10. klasselærere skal hjælpe med at udvikle ny ungdomsuddannelse

Lærerformanden glæder sig over, at det er lykkedes at få nedsat et lærerpanel, der skal være med til at udvikle den nye uddannelse, der åbner i 2030. Her har fire 10.-klasselærere fået plads. 

Der er stadig meget, vi ikke ved om den nye EPX-uddannelse, der slår dørene op i 2030, men én ting er sikker: 10. klasselærerne har en plads i den – endda en meget vigtig en.

Sådan lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. Derfor glæder han sig også over, at fire 10. klasselærere har fået plads i et nyt lærerpanel, der skal være med til at udvikle den nye ungdomsuddannelse. 

”Ud over en følgegruppe, hvor vores næstformand repræsenterer os, og en ekspertgruppe, hvor der er en leder af en 10. klasseskole med, er vi glade for, at der også kommer et lærerpanel med lærere fra 10. klasse, gymnasierne og erhvervsskolerne. De er jo de egentlige eksperter, der skal omsætte ideerne bag den nye uddannelse til praksis i undervisningen,” siger han.

Og også på selve den nye uddannelse har 10.-klasselærerne ifølge Gordon Ørskov Madsen en  naturlig plads sammen med de andre lærergrupper. 

”EPX får en meget bred opgave, og 10. klasselærernes ekspertise er vigtig for at uddannelsen kan spænde så vidt, som der lægges op til. Vi skal huske, at der på EPX bliver tale om helt unge mennesker, der har brug for at modnes både fagligt og socialt, og som ofte har brug for at blive set og grebet af en lærer. Det kræver en særlig didaktik og en særlig pædagogik at løfte denne gruppe, og det er 10. klasselærerne specialister i. Det skal vi selvfølgelig have med ind i klasselokalerne på den nye uddannelse", siger han.

1 kommentar

Relaterede artikler

  • Vi har ikke glemt lærerne fra 10. klasse i ny epx
    Debat

    Vi har ikke glemt lærerne fra 10. klasse i ny epx

    Matilde Powers Børne- og undervisningsordfører (S)
1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerformand til frustrerede 10.-klasse-lærere: I skal have nøglerolle i EPX

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS