Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerformand: Ny læreruddannelse er et stort skridt i den rigtige retning

Der er brug for at gøre det mere attraktivt både at blive og forblive lærer, og DLF-formand Gordon Ørskov Madsen håber, at dagens aftale om en nye læreruddannelse kan bidrage til at tiltrække flere unge til lærerfaget.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
3 kommentarer
13. september 2022, kl. 15:30
3 kommentarer

”Skal vi også i fremtiden have uddannede lærere i folkeskolen, er det helt afgørende, at vi gør det mere attraktivt at blive og være lærer. Nu tager vi et stort skridt i den rigtige retning med en styrket læreruddannelse, som kan tiltrække og fastholde flere unge, kommende folkeskolelærere”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

Han og Lærerforeningen var da også repræsenteret i den udviklingsgruppe, som sidste år afleverede en række anbefalinger til ændringer af den eksisterende folkeskolelæreruddannelse.

”Jeg er glad for, at mange af vores anbefalinger er kommet med i aftalen. De nye studerende får flere timer på studiet, specialpædagogik og dansk som andetsprog genindføres som undervisningsfag, og praktikforløbet bliver en større og mere integreret del af uddannelsen. Samtidig tager aftalen hul på arbejdet med at sikre bedre overgange mellem studiet og arbejdet på skolerne. Det er vigtige elementer, som giver de nyuddannede et bedre udgangspunkt for at lykkes som lærer", siger han og fremhæver, at der med aftalen skal etableres uddannelsesskoler rundt om i landet, som skal sikre en bedre integration mellem læreruddannelserne og praktikskolerne.

“Uddannelsesskolerne skal være særligt godt rustet til at løfte uddannelsesopgaven, og de skal skabe en bedre kobling mellem teorien på læreruddannelsen og den praksis, de studerende møder på folkeskolerne. Det er afgørende, hvis vi skal klæde de lærerstuderende på til arbejdet i folkeskolen", siger Gordon Ørskov Madsen.

At en ny uddannelse forhåbentlig gør lærerfaget mere attraktivt, er dog langt fra nok til at forhindre lærermangel i fremtidens folkeskole, understreger lærerformanden.

"Skal vi nå i mål med at sikre uddannede lærere i folkeskolen også i fremtiden, skal vi sikre, at ikke kun uddannelsen, men også det efterfølgende lærerarbejde, er attraktivt. Det vil både give folkeskolen et bedre ry, både hos de lærerstuderende, hos de erfarne lærere og hos nogle af de mange uddannede lærere, der i dag arbejder uden for folkeskolen".

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerformand: Ny læreruddannelse er et stort skridt i den rigtige retning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS