Læreres læring

Lærernes læring må være orienteret mod at blive bedre til at understøtte elevernes læring

Skal man som lærer på kursus for at lære? Rapportens budskab er, at der også er andre veje, der kan supplere læreres læring. Aktionsforskning er én. Det handler om forandring i praksis ved at arbejde med praksis. På hvilken måde kan aktionsforskning bidrage til at understøtte læreres egen læring og kompetenceudvikling?

Aktionsforskning handler ikke alene om at producere ny viden (forskning), men også om at iværksætte nye handlinger (aktioner). I skolesammenhænge kan modellen være at undersøge praksis, derudfra at iværksætte nye handlinger og endelig at reflektere over disse. Altså undersøge verden ved at forsøge at forandre den. Forløbet bliver således en cyklisk proces. Rapporten introducerer teorier omkring aktionsforskning og fortæller om erfaringer fra en række eksperimenter på folkeskoler med lærere som reflekterende praktikere.

Men kan lærere forske i egen praksis? Og hvad er forskning? Kan forskere være med til at udvikle praksis? Disse spørgsmål kommer rapporten omkring og plæderer for, at netop samarbejde omkring udvikling af undervisningen helst ud fra en konkret fælles problemstilling er med til at udvikle lærernes egen læring og bevidsthed om målene i undervisningssituationerne. Vigtigheden af at arbejde med udvikling af konkrete fokuspunkter fra dagligdagen frem for fiktive er ikke til at tage fejl af. Mange af de deltagene team fra forsøgene på skolerne har for eksempel haft glæde af at fokusere på faglige mål »hvad skal eleverne lære om Middelalderen« frem for »hvad skal vi lave om Middelalderen«. Ideelt set kan man sige, at lærernes læring må være orienteret mod at blive bedre til at understøtte elevernes læring, og undervisning er ikke blot et spørgsmål om relationen mellem lærer og elev.

En del af de deltagende lærere var optagede af at arbejde med elevernes sociale kompetence og i ringere grad orienteret mod at arbejde med undervisningens faglige indhold, det vil sige arbejde med at lære, hvordan elevernes faglige viden og kunnen kan udvikles. »Det sociale og det samarbejdsmæssige klima skal være i orden, inden der kan komme noget fagligt arbejde ud af det«, som en af lærerne udtaler.

Kombinationen af samarbejde mellem forskere og praktikere og praktikeres forskning i egen praksis ser ud til at være en god metode dog ikke universalmidlet i skoleudviklingssammenhæng. Det ser ud til, at lærere kan få et mere nuanceret bud på elevers læring ved at reflektere over deres syn på egen måde at lære på. Forfatterne pointerer, at det er væsentligt med skoleledernes opbakning også med tid til forløbene.

Med hensyn til erfaringsopsamling har lærere traditionelt en høj grad af mundtlig udveksling af erfaringer, men det påpeges, at refleksion og vidensdeling kan kvalificeres ved en øget skriftlighed.

Det er en rigtig spændende rapport, der ud over erfaringerne fra forsøgene på skoler har et solidt teoretisk grundlag omkring såvel læreres læring som forskellige syn på aktionsforskning. Rapporten efterfølges af et lille hæfte med helt konkrete forslag til, hvordan man kan komme i gang med aktionsforskning på den enkelte skole.

Rapporten er læsevenlig med en indledende konklusion og beskrivelse af rapportens opbygning.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og KL.