Den Internationale Lærerdag, den 5. oktober, bliver hvert år fejret i store dele af verden.
U-landsorganisationen Ibis mener, at det er på tide, at de danske lærere også bliver fejret. Derfor deler Ibis æbler ud til alle grundskolelærere i Danmark fredag den 3. oktober.
Ved at markere Lærerens Dag i Danmark vil Ibis sætte fokus på kvalitet i undervisningen og den vigtige rolle, lærerne spiller for børns uddannelse og fremtid. Samtidig vil Ibis åbne for en debat om forskelle og ligheder i lærergerningen globalt.
Den 7. oktober arrangerer Ibis debatmødet »Den gode lærer hvem er det?« med deltagelse af blandt andre DLF-formand Anders Bondo Christensen og Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Mødet foregår i København. Mere information om lærerdagen og mødet kan findes påwww.ibis.dk/wtd
Lærerens Dag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.