Læreren i etikkens modlys

Nordmanden Trygve Bergem foretager i bogen »Læreren i etikkens modlys« en grundig analyse og refleksion over undervisningens etiske dimension. Han tager udgangspunkt i, at »fagetisk bevidsthed og kompetence er afgørende forudsætninger for, at lærere skal kunne arbejde som professionelle fagudøvere, som både eleverne, forældrene og samfundet kan have tillid til. Lovgivningen pålægger læreruddannelsesinstitutionerne at medvirke til dette«. Hvad der i denne sammenhæng gælder for den norske læreruddannelse, gælder også for den danske. Bogen består af fire kapitler, der drøfter magtforholdene i lærer-elev-relationen, lærerens møde med eleverne, lærerens virke og væremåde i det pædagogiske handlingsrum samt fagetiske dilemmaer.

Det er K.E. Løgstrup, der har givet Bergem ideen til titlen, idet det er Løgstrups opfattelse, at etikken kan betragtes som et modlys, der kan rettes mod vores omgang med andre i alle livets situationer. Det er ikke mindst den løgstrupske skabelsesteologi og etiske fordring, der er den teoretiske baggrund for Bergrems refleksioner.

Trygve Bergem tager udgangspunkt i, at mange af de opgaver, som det tidligere var en selvfølge, at forældrene tog sig af i hjemmene, nu er blevet overdraget til professionelle omsorgspersoner og opdragere. »Aldrig før er skolen og dens lærere blevet pålagt så mange opgaver og så stort et ansvar for børns og unges opvækst og udvikling som i dag«. Det stiller store krav til læreren, der skal være en god og positiv identifikationsfigur for eleverne, ligefrem et forbillede. »I lyset af det ansvar og den magt, der er betroet lærere, er det både naturligt og nærliggende at betragte undervisning og opdragelse som en etisk virksomhed, der stiller store og absolutte krav til læreren som professionel fagudøver«, konkluderer Bergem.

Det er Bergems erfaring, at mange lærere giver udtryk for, at de fra deres læreruddannelse føler sig dårligt rustet til at møde de værdikonflikter og etiske (ud)fordringer, som de møder i skolehverdagen. Han perspektiverer blandt andet problemet således: »Nyere studier viser, at lærernes fagsprog er rigt på psykologiske begreber, mens det er fattigt på begreber, som kan bruges til at videreformidle indsigt i og forståelse af fagetiske spørgsmål og problemstillinger. Det skyldes psykologiens stærke greb om pædagogikken, og at den i lang tid er blevet defineret som en handlingsvidenskab. I denne tradition har de etiske dimensioner ikke været viet særlig stor opmærksomhed. Blikket har oftere været rettet mod de forskellige komponenter i læringsprocessen og resultaterne af denne end mod de etiske kvaliteter i samspillet mellem de forskellige aktører og læringsmiljøet som sådan«.

I Danmark har den pædagogiske debat i de sidste ti år i høj grad lagt sig i kølvandet på de respektive OECD- og Pisa-undersøgelser med henblik på øget faglighed og kompetence. Derfor var det på sin vis velgørende, at statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde for nylig lagde op til, at skolens undervisning skal gøre mere ud af etiske størrelser som frihed, frisind og folkestyre. Det passer fint sammen med Bergrems anliggende, men tør man tro Fogh? Undervisningsministerens mange initiativer peger i en helt anden retning. Det er et paradoks og et alvorligt fagetisk dilemma!