De unge lærere mangler i byen, mener formanden for Århus Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
"Skolerne i Århus kan stadig få besat de ledige stillinger, men vi oplever, at stadig flere af de unge lærere må opgive at finde en bolig i skolernes nærområder. De har ganske enkelt ikke råd til de ejendomspriser, der hersker i Århus. Det bedste vil jo være, hvis lærerne lever blandt de elever og forældre, de til dagligt arbejder med og omgås, men det forhindrer lærernes lave lønninger og prisudviklingen på boligmarkedet", siger Gordon Ørskov Madsen til JP Århus.
Det er ikke kun de århusianske lærere, der kender problemer. Også i København er flere og flere lærere nødt til at flytte længere væk fra deres skole, viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4. Lærere bliver dermed en mindre del af nærmiljøet, og det kan ramme den sociale indsats over for børn og unge.
Lærere tvinges på landet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.