Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere skal betale skat af psykologhjælp

Siden 2002 har Kolding Lærerkreds bevilget op til 4.000 kroner i psykologhjælp til en halv snes lærere. Nu forlanger ToldSkat, at lærerne betaler skat af beløbet. Sagen bliver rejst i Folketinget.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
27. januar 2004, kl. 16:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er fuldstændig urimeligt. Først hjælper vi vores medlemmer, og nu skal vi fortælle dem, at vi kun har hjulpet dem halvt så godt, som vi havde regnet med", siger kredsformand Anders Petersen.

JydskeVestkysten

Han blev gjort opmærksom på skattereglen, da ToldSkat kom på uanmeldt besøg for at gennemgå kredsens regnskab. Den eneste kommentar var, at psykologhjælpen er skattepligtig.

"I mange tilfælde bevilger kommunerne en lærer timer hos en psykolog. Men hos os kan lærerne komme anonymt. Desuden kan vi handle hurtigere end en kommune. Vi bruger medlemskroner på at få lærere på fode hurtigst muligt og hjælper på den måde kommunerne med at spare på sygedagpengene. Så er det for dårligt, at folk bagefter skal betale skat af hjælpen", siger Anders Petersen.

Det bliver ikke mindre grotesk af, at Lærerkredsen gerne må hjælpe lærere, der har et problem med alkohol, uden at de skal betale skat af det, mener kredsformanden.

"Alkohol er en stor svøbe, men i dag er der også fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herunder psykologhjælp. Derfor står vi med nogle regler, som virkeligheden er løbet fra".

Ifølge kredsformanden var ToldSkats udmelding til Kolding Lærerkreds meget håndfast. Men der skal ikke altid betales skat af psykologhjælp, understreger viceøkonomichef Elo Nisted fra Danmarks Lærerforening.

"Hvis der er tale om en behandling, er det skattepligtigt. Men hvis psykologen skal vurdere, om et medlem har psykiske problemer, skal vedkommende ikke betale skat. Det er en naturlig opgave for en fagforening at få afklaret den slags, så den eventuelt kan stille krav om, at kommunen betaler for behandlingen", siger Elo Nisted.

I Kolding har Anders Petersen henvendt sig til fire lokalt valgte folketingspolitikere for at få dem til at se på sagen. Både Venstres Eva Kjer Hansen og SF's Villy Søvndal vil tage politiske initiativer.

"For samfundet er dette her en lille sag. Men for den enkelte kan det være en stor sag. Det er helt urimeligt, at man skal beskattes af psykologhjælp. Det bør være skattefrit", siger Villy Søvndal til JydskeVestkysten.

Han mener, at reglerne kan ændres rent administrativt, og det sætter Anders Petersen i Kolding Lærerkreds sin lid til.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere skal betale skat af psykologhjælp

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS