Lærere på sidelinjen i skoleforhandlinger

”Det skulle vi have gjort i juni. Vi skal være betydeligt bedre til at kigge i krystalkuglen og være langt hurtigere på banen. Vi vidste, at de forhandlinger kom, og vi burde have været mere markant på et tidligere tidspunkt”, siger DLF's formand, Anders Bondo Christensen.

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at man ikke i højere grad har inviteret os lærere med inden de egentlige diskussioner. Vi kunne have været med til at kvalificere diskussionen, hvis vi var blevet inddraget. Vi har ikke fået en direkte invitation til at drøftelser med ministeren eller ministeriet”, beklager Anders Bondo Christensen.

Han håber, at det ny folkeskoleforlig ikke indebærer besparelser og forringelser. Videre advarer han stærkt imod bindende læseplaner og "kogebogsundervisning".

”"Centralt fastsatte delmål for hvert skoleår" lyder som en besynderlighed i den danske folkeskole. Jeg kan ikke se, hvad man skal man sådanne delmål. Vi har formålsparagraffer for de enkelte fag, som tilmed er udvidet med "Klare Mål", og det er rigeligt. Man skal passe på ikke at begrænse den professionelle lærers ansvar for undervisningen”, siger Anders Bondo Christensen.

DLF's formand er tilfreds med, at politikerne kæmper med at få et bredt forlig. Han håber, at det bliver så bredt, at Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten kan vende tilbage og tiltræde forliget.

”Udgangspunktet for forhandlingerne var ikke gunstigt. Jeg håber, at de meget langstrakte forhandlinger har medvirket til, at vi ser en lovændring, der har større ambitioner end økonomiaftalen med kommunerne”, siger Anders Bonde Christensen.

”Vi er på vej over i vidensamfundet. Man taler om det hyperkomplekse samfund med en langt mere kaotisk dagligdag end for 15-20 år siden. Hvad betyder det for folkeskolen? Det er sådanne ting, vi skulle drøfte i folkeskolelovsændringer i stedet for en økonomiaftale”, siger Anders Bondo Christensen.

”Et andet tema er den stærke individualisering. Hvordan sikrer vi, at individualisme som positivt begreb ikke ender i egoisme, og hvilke krav stiller det til folkeskolen?”

”Så vidt jeg har fuldt med i forhandlingerne, er det multietniske samfund overhovedet ikke på tapetet”, siger Anders Bondo Christensen.

”Jeg vil ikke kommentere fjernelse af loftet for det maksimale timetal, før jeg har set det endelige resultat, for det afhænger af sammenhængen. Det er en temmelig kompliceret struktur, man er ved at lave omkring timefordelingen med minimumstimetal og i sammenhæng med nogle blokke”.

”Det kan være særdeles positivt at tænke fagene i årsnormer”, fortsætter Anders Bondo Christensen. Han mener, man skal tænke fleksibelt og undlade at opdele i lektioner og frikvarterer.

Et af punkterne i forhandlingerne hos undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er bemanding af skolebiblioteker med bibliotekaruddannede. Det betegner DLF-formanden som grotesk.

”Det er en undervisningsopgave at være skolebibliotekar. Det er en integreret del af undervisningen. Skolebiblioteker er mediecentre i skolen og noget helt andet end et ordinært bibliotek”, fastslår DLF's formand.

Han advarer mod nye topstyrede udviklingsarbejder, efter at man lige har været gennem det omfattende F2000.

”Det er vigtigt at give skolerne noget arbejdsro og ikke forvente et nyt, meget stort udviklingsprojekt. Der sker en masse udvikling i skolen hele tiden, og den mest kvalificerede udvikling er den, der bobler op nedefra. Man skal ikke deregulere folkeskolen ved at åbne op for, at alt kan gøres til forsøgs- og udviklingsarbejde, slutter Anders Bondo Christensen.