Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere på døgninstitutioner danner netværk

Det er noget særligt at undervise børn på en døgninstitution. Derfor har lærere organiseret i Socialpædagogernes Landsforbund dannet et netværk, hvor de kan udveksle erfaringer. Det er ikke et skridt mod et medlemskab af DLF, siger den ansvarlige.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
15. oktober 2008, kl. 11:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Socialpædagogernes Landforbund, SL, har forhandlingsretten for lærere på døgninstitutioner, men mange af dem vil hellere være medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Socialpædagogen

Socialpædagogen

Det skifte er ikke en realistisk mulighed, fastslår Flemming Kjærgaard, der er talsmand for det nye netværk under SL.

"SL har ikke været verdensmester i at håndtere vores overenskomst, som er meget anderledes end pædagogernes og værkstedsmedarbejdernes. Men forbundet er blevet bedre til det, og vi har fået sat en god proces i gang i samarbejde med Lærernes Centralorganisation", siger Flemming Kjærgaard, der selv har været medlem af DLF i 15 år, inden han skiftede job og dermed fagforening for en halv snes år siden.

"Fagligt hører vi til i SL, som altid har haft fokus på de specielle børn og voksne", siger Flemming Kjærgaard.

Lærerne skal tage udgangspunkt i barnets problemer

Ud over at være ansvarlig for det nye netværk, indtil der bliver valgt en formand af den tre mand store ledelse, er Flemming Kjærgaard tillidsrepræsentant for både lærere og pædagoger på Behandlingshjemmet Sølyst i Nyborg.

Her underviser han 18 elever sammen med tre kolleger, men han mener ikke, det er netværkets opgave at debattere den fagpolitiske del omkring deres løn- og ansættelsesforhold. Tværtimod vil de udveksle erfaringer med lærere andre steder i landet om, hvad vil det sige at undervise på en døgninstitution.

"Vi skal levere god undervisning, men hvis vi ikke tager udgangspunkt i barnets psykosociale problemer, bliver det ren overflade. I folkeskolen laver man undervisningsdifferentiering ud fra børnenes faglige kvalifikationer. Hos os spiller barnets psykiske vanskeligheder en stor rolle", siger Flemming Kjærgaard.

Børnene mangler sociale kompetencer

Som Flemming Kjærgaards kollega på Sølyst, Helle Pilegård, siger til Socialpædagogen:

"Vi arbejder to lærere om en klasse på ni elever, og det lyder umiddelbart af ingenting, hvis man sammenligner med elevtallet i en folkeskoleklasse. Men det er rigeligt, for børnene her har svært ved at omgås hinanden og mangler sociale kompetencer".

Der findes forskellige problemstillinger for lærerne på de interne skoler på døgninstitutionerne, men fælles er, at børnene skal undervises meget anderledes end på almindelige skoler.

"Vi har to faldgruber i vores arbejde: Vi gør undervisningen for skolefaglig, fordi vi fokuserer på det didaktiske. Eller vi sætter for meget fokus på det behandlingsmæssige", siger Flemming Kjærgaard.

'Folkeskolen' er ikke til at undvære

Der har været tilløb til at danne et netværk for lærere på døgninstitutioner flere gange. Flemming Kjærgaard var selv med til at forsøge for fire-fem år siden, men det strandede på tiden.

"Vi skal enten bruge vores fritid på netværket eller få vores institutioner til at give os tid til det. Vi har et stort behov for at udveksle erfaringer, så vi ville også have haft brug for netværket, selv om vi havde været medlemmer af DLF", siger Flemming Kjærsgaard.

Helt filantropisk bliver netværksarbejdet dog ikke. SL støtter det med sekretariatshjælp og penge til en landskonference hvert eller hvert andet år.

Ud over at skabe synlighed om den særlige faglighed, der ligger i at være lærer på en døgninstitution, vil netværket arbejde for, at lærerne modtager bladet Specialpædagogik, men også Folkeskolen.

"Vi kan ikke læse om undervisningsmaterialer i Socialpædagogen. Dér har vi brug for Folkeskolen", siger Flemming Kjærgaard, hvis arbejdsplads abonnerer på bladet.

Kongressen skal behandle lærernes tilhørsforhold

Omkring 225 af de cirka 350 lærere på døgninstitutioner er medlemmer af SL. Resten er enten ikke organiseret eller er medlemmer af fagforeninger uden forhandlingsret på området.

Selv om SL nu har dannet et netværk for lærere, er debatten om deres tilhørsforhold ikke forstummet. Generalforsamlingen i SL's kreds Storstrøm har vedtaget et forslag fra lærer Teit Würtz fra Hjortholm Kostskole ved Næstved, om at lærernes ønske om udmeldelse skal behandles på kongressen til november.

Teit Würtz har indsamlet 173 underskrifter fra lærere, der ønsker at overgå til DLF.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere på døgninstitutioner danner netværk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS