Lærere om Pisa: Det de beder om, gør vi jo allerede

"Pisa fylder ikke meget i min bevidsthed. Man tænker over det, de dage resultaterne bliver offentliggjort, men ikke i dagligdagen. Og som matematiklærer gør jeg slet ikke, for vi har jo ligget fint indtil nu", siger Ib Fromberg, mens han forsøger at få smartboardet til at virke, så han og kollegerne kan se live-tv fra pressemødet.

Folkeskolen.dk sidder sammen med fire lærere på Holmegårdsskolen i Kokkedal for at høre deres reaktioner på de nu offentliggjorte Pisa-resultater. Ellers ville lærerne have passet deres arbejde og først set resultaterne senere.

Nedgang i matematik kan ikke ryste

"Er vi gået ned?" udbryder Ib Fromberg med undren, da Niels Egelund præsenterer matematikresultaterne. Hans tre kolleger dasker ham på skulderen, og de griner. Ib har undervist i matematik i 30 år, og han har ikke nogen forklaring på, hvorfor børnene klarer sig dårligere i Pisa i år.

"Vi ligger stadig over gennemsnittet, så for mig at se er det bare en tilfældighed. På vores skole har vi mange indvandrere, og for dem er matematikken blevet sværere i takt med, at der er kommet mere læsning de senere år. Men hvis jeg skal være ærlig, så betyder det ikke det fjerneste for mig, hvis vi går en anelse op eller ned i de test".

Vi gør meget for læsningen

Læseresultaterne undrer lidt. Mette Steen og Britta Feilberg underviser begge i dansk, og de mener, at der er gjort en kæmpe indsats for at løfte læsningen de sidste mange år.

"Vi er slået ind på den rigtige vej, men tingene tager tid. Vi har kørt læsekurser, der er kommet fokus på læsning også i de andre fag, og vi kører et læsebånd med 20 minutters læsning for hele skolen hver morgen. Jeg synes helt sikkert, vi gør det rigtige", siger Mette Steen.

Hvis hun skulle pege på, hvad der mere ville hjælpe, skulle det være flere timer. Hun synes, der går meget tid fra i de store klasser til alt muligt andet end det faglige - fx sexualvejledning, fyrværkerisnak og uddannelsesvejledning".

"Det er vigtige ting, men det gør det næsten umuligt, at nå igennem det vi skal".

De fire lærere følger med i Tina Nedergaards svar til pressemødet, og Britta Feilberg synes, at hun svarer bedre for sig, end hun har oplevet i andre sammenhænge.

"Men det er meget forudsigeligt, hvad hun svarer, og det er jo ikke noget nyt. Det er fint med sprogtest i 1. og 2. klasse, men det gør vi jo allerede", siger hun.

Naturfag har virkelig rykket sig

De fire lærer nikker tilfreds, da de ser, at det fortsat går godt for naturfag. Britta Feilberg og Suhair Deeb underviser begge i fysik og biologi. De mener, at forbedringen i pisa-resultaterne for tre år siden skyldes, at der er sket meget med naturfag.

"Da jeg kom til skolen for otte år siden, var det gamle bøger, dårlige lokaler og man behøvede ikke at have linjefag for at undervise", fortæller Britta Feilberg. Suhair Deeb er enig:

"Det betød meget, da det blev gjort til eksamensfag. Så kom der ekstra midler. Jeg er stor tilhænger af test og gør meget ud af, at eleverne hele tiden evaluerer det arbejde, vi laver".

At drengene klarer sig bedre end pigerne i pisa-testen er ikke noget, de kan kende på Holmegårdsskolen. De har meget engagerede og dygtige piger, men Suhair og Britta tænker, at det sikkert hjælper, at de har to kvindelige lærere som forbilleder.

De tosprogede læser lidt bedre

På pressemødet bliver der ikke fortalt noget om, at de tosprogede klarer sig lidt bedre i læsetesten, men det glæder de fire lærere. De mener, at årsagen ligger i større fokus på dansk som andetsprog. Men de er enige om, at der kan gøres langt mere.

Britta Feilberg kunne ønske sig obligatoriske lektiecafeer for en større gruppe børn. Holmegårdsskolen har 50 procent tosprogede, og hun oplever mange børn, som kunne have stor glæde af noget hjælp i fritiden.

De hårde overskrifter gør ondt

De fire lærere er enige om, at resultaterne ser okay ud. Men de er kede af den måde, de bliver præsenteret i medierne.

Politikens overskrift tikker ind på telefonen "Danske børns læsning sætter bundrekord".

"Det var jo slet ikke det, den viste", siger Ib med vantro i stemmen.

"Det kan gøre mig rigtig ked af det, når jeg igen og igen skal høre, at folkeskolen ikke duer. Mange gør et kæmpe arbejde - elever, forældre, lærere og ledere. Vi gør vitterligt, hvad vi kan. Så er det altså ærgerligt at skulle høre overskrifter som 'Folkeskolen på 2. klasse', som Berlingske nu har kørt længe", siger Mette Steen. Hun har været lærer i 32 år, og hun undrer sig over, hvordan politikerne vil tiltrække unge lærere, når lærerne igen og igen får hak i tuden.

"Jeg holder meget af mit fag, men jeg ville ikke vælge det i dag, sådan som man taler om lærerne. Når jeg sidder med min mands kolleger, så siger jeg da ikke, at jeg er lærer".

Ib Fromberg mener ikke, at man skal se så meget på Pisa-resultaterne.

"Dansk børn kan noget helt andet end det, de tester. De kan være selvstændige og kreative, og så er de glade for at gå i skole. Det er altså meget vigtigere for mig".