Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere og elever enige: Nationale test gavner ikke

Nationale test styrker ikke evalueringen i den danske folkeskole - det er alt for uambitiøst, mener Danske Skoleelever. Resultatet af dagens forlig bliver simpelthen dårligere undervisning i folkeskolen, mener Danmarks Lærerforening.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
23. september 2005, kl. 13:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Problemet med standardiserede test er at børn ikke er ens. Det er det store problem, og det, som vi har set i andre lande, der har test i undervisningen, er at læreren fokuserer undervisningen om det der skal testes i. Og det er i virkeligheden en meget lille del af det, vi skal lære børnene som man kan proppe ind i sådan en test. Så dermed får vi en dårligere undervisning", siger DLF-formand Anders Bondo til Radioavisen.

Han og formanden for eleverne, Alexander Grandt Petersen peger på, at danske lærere allerede tester eleverne, når de har brug for informationer om eleverne kunnen i relation til undervisningen:

"Dette er den rigtige måde at bruge test på", siger Alexander Grandt Petersen.

"For at styrke evalueringskulturen, skal der langt større og bedre tiltag til. Interesseorganisationerne på folkeskoleområdet har masser af ideer, desværre har politikerne ikke forstået at gøre brug af de ideer og anbefalinger organisationerne har fremlagt".

Planen er ifølge forliget, der ventes offentliggjort senere i dag, at testresultaterne for den enkelte elev, klasse og skole ikke må offentliggøres. Men eleverne er skeptiske:

"Vi er nervøse for, at der efter en årrække kan opstå en debat om offentliggørelsen af resultaterne. Når testene er obligatoriske, findes der en reel mulighed for at sammenligne elever og skoler med hinanden. Den tidligere undervisningsminister besluttede at offentliggøre skolernes gennemsnit efter afgangsprøverne, det skulle ikke undre os, hvis ministeren om tre år i sin redegørelse anbefaler at offentliggøre testresultaterne", siger Alexander Grandt Petersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere og elever enige: Nationale test gavner ikke

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS