Matematikstuderende og folkeskolelærere har oversvømmet Ingeniørens konkurrence. Bladet har modtaget 23 videoer og langt de fleste er fra kommende lærere.
Emnerne er for eksempel "Hvad er en ligning?", "Introduktion til reduktion", "Matematik i musikken" og hvordan man regner arealer og sidelængder ud på trekanter.
Konkurrencen blev udskrevet i forbindelse med Ingeniørens tema "Matematik: Sådan!"
Fagbladet skriver: "Ingeniøren vil ikke acceptere, at danske folkeskoleelever gang på gang placerer sig lavt i Pisa-undersøgelsernes resultater - og ikke mindst inden for matematik. Vi vil derfor være med til at løfte niveauet og gøre matematikken tilgængelig".
Matematik er et nøglefag, og Danmark har 80.000 ingeniører, der lever af at regne, fortæller fagbladet.
Der er endnu ikke udpeget en vinder af konkurrencen.
Lærere laver matematik-videoer hos Ingeniøren
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.