Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere kombinerer skolebogmessen med et kursus

Skolebogmessen åbner i dag og i morgen dørene til en lang række oplægsholdere, workshopper og udstillere i Århus. Messen ventes at tiltrække mindst 3.000 lærere og andre skolefolk. Som noget nyt kombinerer små 100 af dem messen med et kursus.

Foto: Lars Andersen
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. marts 2009, kl. 10:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skolebogmessen har allieret sig med forlagene Gyldendal og Alinea om i alt fire gratis kurser.

Skolebogmessen

"Kurserne foregår et par hundrede meter fra messen i DGI-huset, så når kurserne slutter til middag, kan deltagerne tilbringe resten af dagen på messen", fortæller kursussekretær Jytte Rohde fra Center for Undervisningsmidler i Skanderborg, der arrangerer messen.

Kurserne kommer igen næste år

I dag underviser læseforsker Jørgen Frost fra universitetet i Oslo 42 lærere i læseundervisningens ABC, og i morgen fortæller konsulent og lærebogsforfatter Ina Borstrøm lige så mange lærere om undervisning af ordblinde.

Selv om der ikke var tilmeldinger nok til de to andre kurser - om henholdsvis prøven i dansk og matematik - så er konsulent Kaare Øster fra Center for Undervisningsmidler i Skanderborg ikke i tvivl om, at tilbuddet om gratis kurser er kommet for at blive.

"Det er første gang, vi slår kurserne op, men det er tanken, at vi vil gøre det i større stil til næste år. Det er en måde til at få flere lærere med på messen, også set i forhold til skolernes trængte økonomi", siger Kaare Øster.

Lærere kører i busser fra hele Jylland

Skolebogmessen er Danmarks største fagmesse for undervisningsmidler, og blandt de mere end 80 udstillere og 40 events og workshopper kan man høre om læringsstile i praksis, om at inddrage mobiltelefonen i undervisningen, og om at rollespil er vejen til læring og trivsel.

Arrangørerne satser på mindst 3.000 besøgende. Århus Kommune har købt billetter til alle sine lærere, og fra flere steder i Jylland sender seminarier og centre for undervisningsmidler busser med studerende, undervisere og lærere til messen.

Flere fagteam har benyttet sig af et andet nyt tilbud, nemlig at kombinere messen med et teammøde, hvor de kan få rådgivning undervejs af en konsulent eller en forlagsredaktør.

Skolebogmessen har åbent i dag og i morgen fra klokken 9 til 17. Se hele programmet for dagene via linket til højre. Messen bliver gentaget den 1. og 2. april i Roskilde, hvor årets undervisningsmiddelpris bliver uddelt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere kombinerer skolebogmessen med et kursus

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS