Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere i Helsingør føler sig svigtet af byrådet

Det er et udtryk for manglende tillid, at Helsingør Byråd har besluttet at lade en elev blive på skolen, selv om skolelederen anbefalede et skoleskift. Det mener flere lærere i kommunen. Bertel Haarder vil drøfte uklare regler for bortvisning.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
17. januar 2008, kl. 11:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tirsdag nedlagde lærerne på Skolen ved Rønnebær Allé arbejdet for at skrive et åbent brev til Helsingør Byråd. Nu er der også sendt et åbent brev fra de ansatte på Helsingør Byskole. Meldingen i brevene er den samme. Byrådet har underkendt og desavoueret skolens lærere og lederes beslutningskraft, lærernes tillid til byrådet er væk, og de frygter for et arbejdsmiljø, hvor de risikerer at skulle finde sig i tilsvininger.

Åbent brev fra de ansatte vedHelsingør Byskole

Anledningen til protesterne er, at Helsingør Byråd har besluttet, at en elev kan blive på Hellebækskolen, selv om skolelederen havde anbefalet et skoleskift. Årsagen var grove beskyldninger mod en navngiven lærer.

"Dermed er vi efterladt i et utrygt vakuum, hvor vi ikke ved, om vores fremtidige professionelle arbejdsliv og de beslutninger, vi i den forbindelse træffer, er gyldige. Skal vores beslutninger fremover føres til afgørelse i Byrådet, før de er gældende? Hvor er tilliden til vores pædagogiske indsigt? Til vores dømmekraft, vores kompetencer og vores erfaring?", skriver de ansatte ved Helsingør Byskole i deres åbne brev til byrådet.

De frygter for, at de i fremtiden risikerer at blive udsat for at blive tilsvinet og ubegrundet at blive kriminaliseret.

Haarder vil drøfte de uklare regler

Skoleleder på Hellebækskolen, skoleledernes organisation, elevens forældre og deres advokat efterlyser ifølge Frederiksborg Amtsavis klarere regler for, hvilke sanktionsmuligheder skolerne har over for elever, som ikke opfører sig ordentligt.

Undervisningsminister Bertel Haarder er villig til at se på reglerne.

"Jeg er helt åben over for at drøfte reglerne", siger han i avisen.

En af uklarhederne er, at elever ifølge bekendtgørelsen først må bortvises efter forudgående samtaler, påtaler eller advarsler. Men i vejledningen til bekendtgørelsen er der eksempler på bortvisning efter enkeltepisoder.

Haarder ønsker ikke at detaillovgive.

"Mit mål vil være forenkling og større plads til varierede procedurer fra skole til skole. Og så bør skolebestyrelse, kommunalbestyrelse og ministerium så vidt muligt bakke op om skolelederen i den her slags ubehagelige situationer", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere i Helsingør føler sig svigtet af byrådet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS