Lærere i et krydsfelt

Lærerne føler sig koblet af beslutningsprocesserne både på skoleområdet generelt og på deres egen arbejdsplads blandt andet i kraft af indførelsen af skolebestyrelser, hvor forældrene har afgørende indflydelse. Lærerne oplever, at der er aspekter af folkeskoleloven, de ikke er i stand til at indfri - først og fremmest føler de ikke, der er tid nok til undervisningsdifferentiering. De føler, at de skal påtage sig flere socialpædagogiske opgaver, at forældrene stiller flere krav. Alt i alt konkluderer Martin Sværke Petersen i sit integrerede speciale i historie og psykologi på Roskilde Universitetscenter, at de ændrede arbejdsbetingelser for folkeskolelærerne siden 1990 har påvirket lærernes psykiske arbejdsmiljø i en negativ retning. Han konstaterer, at den eneste holdbare copingstrategi tilsyneladende er at nedprioritere nogle af de opgaver, man som lærer bliver pålagt ovenfra:

»Denne copingstrategi er dog udtryk for afmagt og ikke noget, som den vordende lærer forberedes på under sin uddannelse«, skriver Martin Sværke Petersen i sit speciale.