"Det er jo barske perspektiver", siger formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, om udsigten til, at der muligvis skal spares mere end de 10 mio. kr. på folkeskoleområdet i Esbjerg Kommune, som det fremgår af budgettet for 2010.
Fordeles de yderligere besparelser på 150 mio. kr. ligeligt på alle serviceområder, svarer det til 30 mio. på skoleområdet. Det vil i så fald udløse lærerfyringer, mener Kenneth Nielsen.
"Det vil jo være dobbeltulykkeligt. Det er ulykkeligt for dem, der bliver fyret, men det er også ulykkeligt for dem, der bliver tilbage og skal løbe hurtigere", siger han.
Kenneth Nielsen frygter for det psykiske arbejdsmiljø - hvad enten der bliver tale om fyringer eller ej:
"Hvor meget der end kan klares ved naturlig afgang, så frygter jeg den unaturlige afgang, når arbejdsbyrden bliver for stor, og folk går ned med stress. Man fjerner jo ikke et svarende antal børn, når man fjerner en lærerstilling på grund af besparelser".
Venstre: Skoledriften skal rationaliseres
Budgetforliget er indgået af Venstre og Konservative, og næstformand i Børne- og Familieudvalget Kurt Jakobsen (V) bekræfter, at det er intentionen at spare yderligere 150 mio., men understreger, at det endnu ikke er besluttet, hvor pengene skal findes.
"Det handler om at få tingene til at hænge sammen. Vi har større udgifter end indtægter. Nu laver vi et serviceeftersyn med det formål at forsøge at finde 150 mio. kroner. Hvor det bliver og om det lykkes, det må vi jo så se på senere", siger han.
Kurt Jakobsen mener ikke, at yderligere besparelser nødvendigvis medfører lærerfyringer.
"Det kan også være, at man kunne rationalisere skoledriften ved for eksempel ikke at have så mange undervisningslokaliteter. Dermed ikke sagt, at vi skal lukke skoler, men vi er nødt til at tilpasse vores organisation. Enhederne kan også blive så små, at vi ikke kan stå inde for fagligheden".
DLF: Unik mulighed for at sikre timetallet
Besparelserne på skoleområdet i Esbjerg skyldes en blanding af faldende elevtal og egentlige nedskæringer. Netop det faldende elevtal, mener Kenneth Nielsen, giver Esbjerg Kommune en unik mulighed for at sikre, at alle elever i kommunen bliver sikret det vejledende timetal.
Kenneth Nielsen mener, at kommunen i stedet for at skære på skoleområdet bør bruge midler på at sikre, at eleverne får det vejledende timetal i stedet for minimumstimetallet.
"Vi er i en situation med faldende elevtal, så lige nu ville det være det billigst mulige tidspunkt for Esbjerg Kommune at sikre alle børn i kommunen det vejledende timetal", siger Kenneth Nielsen.
Kurt Jakobsen er ikke afvisende over for at stille krav om, at eleverne modtager det vejledende timetal, men mener ikke, at det vil kræve yderligere midler til skolerne.
"Når vi kigger fremad, tror jeg på, at vi fra politisk hold vil kræve det vejledende timetal. Vores kortlægning viser faktisk, at det godt kan lade sig gøre med den økonomi, der er lagt ud. Det er skolernes prioriteter, der afgør, om man giver det vejledende timetal i dag. Så hvis det politiske krav kommer, vil man med den rette tilrettelægning kunne levere det vejledende timetal".
Og man kan godt forestille sig, at det politiske krav kommer?
"Det kan man levende forestille sig, ja".
Lærere i Esbjerg frygter for jobbet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.