Lærere går til kamp mod elevplaner

De nordjyske lærere har oprettet en hjemmeside, www.nejtilelevplaner.dk, til formålet. Her kan de lærere, der er utilfredse med elevplanerne, som de ser ud i dag, skrive under på, at Bertel Haarder bør trække bekendtgørelsen tilbage og indlede forhandlinger med Danmarks Lærerforening om et mere hensigtsmæssigt og realistisk grundlag for elevplanerne.

Klarup-lærerne er nemlig ikke imod elevplaner som sådan, men mener, at den nuværende bekendtgørelse er ubrugelig. Den koster alt for meget tid. De har lavet beregninger på, hvor meget tid arbejdet med elevplaner tager, og resultaterne er uhyrlige.

"Selv hvis man sætter den løbende, systematiske, skriftlige evaluering - der går forud for det at skrive elevplanerne - og selve skrivearbejdet i underkanten af det realistiske, vil en lærer i gennemsnit skulle bruge 137 timer om året for at løse opgaven. Læreren med flest elevplaner skal bruge 283 timer", siger tillidsrepræsentant ved Klarup Skole Karsten Bräuner.

"Realistisk betragtet vil tallene nærmere være 254 og 526 timer", tilføjer han.

Bertel Haarder har i den offentlige debat sagt om beregningerne fra Klarup Skole, at de er "helt ude i hampen", fortæller Karsten Bräuner. Desuden gled ministeren af på dem, da han skulle tage stilling til dem i Folketingets uddannelsesudvalg for ni måneder siden. Det er baggrunden for underskriftindsamlingen, siger tillidsrepræsentanten.

"Når Bertel Haarder i disse dage udbasunerer, at han vil lytte til lærerne og tilmed tage rundt på skolerne, kan han vise sin gode vilje ved at svare på vores beregning, som han har syltet i ni måneder. Vi har derfor bedt ham komme til Klarup og kommentere konsekvensberegningen", siger Karsten Bräuner.

Haarder: Regnestykket er forkert

Klarup-lærerne er galt afmarcheret, siger undervisningsministeren.

"Karsten Braüners regnestykke er heldigvis forkert. Han går langt videre end, hvad der faktisk kræves i bekendtgørelsen for elevplaner", siger han til folkeskolen.dk.

Ifølge bekendtgørelsen skal hver elev have en elevplan én gang om året, tilføjer ministeren. Den skrives af for eksempel klasselæreren, og de andre faglærere sender input til den - det vil sige et par linjer, om hvordan det går eleven i for eksempel fysik, uddyber han.

"Nøjagtigt som de fleste formentligt gjorde før forud for forældresamtalen. Det nye er, at forældrene nu får det med hjem skriftligt", siger Bertel Haarder og fortsætter:

"Bekendtgørelsen er med vilje - efter ønske fra lærerne og Kommunernes Landsforening - meget åben,

så hver skole selv kan finde en model, der passer til dem. Karsten Braüner forstørrer kravene. Det har jeg allerede svaret ham i flere debatindlæg

samt til uddannelsesudvalget, men han bliver ved. Der er mange måder at udfærdige en elevplan på, nogle bedre end andre og nogle mere bøvlede end andre".

Ministeren henviser til, at han har nedsat et afbureaukratiseringsudvalg for folkeskolen sammen med blandt andre lærerforeningen og Kommunernes Landsforening, som også skal se på elevplaner.

"Et tilsvarende udvalgsarbejde på gymnasieområdet viste,

at meget af det, som gymnasielærerne fandt besværligt ikke skyldes lovkrav eller bekendtgørelser, men deres egen praksis, som var unødig kompliceret", siger undervisningsministeren.