Lærere fravælger de resursesvage skoler

Ikke kun folkeskolens elever benytter sig af hyppige skoleskift for at finde frem til en velfungerende klasse med et godt socialt og fagligt miljø. Også lærerne søger væk fra de belastede skoler for at få et lærerværelse med færre frustrationer.

En undersøgelse blandt privatskoler og folkeskoler i København viser, at knap halvdelen af de meget resursesvage skoler har svært ved at rekruttere kvalificerede lærere, skriver Ugebrevet A4. Det samme gælder kun seks procent af skoler med overtal af resursestærke elever og forældre.

Lærere flygter ikke fra svage elever

Lærernes flugt fra ghettoskolerne skyldes ikke et fravalg af de svageste elever, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

"Lærerne er meget opmærksomme på, om der er mulighed for at lave en god undervisning, og hvis det ikke ser ud til at være tilfældet, så vælger man en anden skole, hvor man kan få indfriet sine ambitioner", siger han til A4.

Ifølge A4's rundspørge til skolelederne vurderer knap hver tredje, at rekrutteringsproblemerne betyder dårligere kvalitet i undervisningen.

Leder af Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Martin Bayer anbefaler skoleledere og forvaltning at give undervisningen på de belastede skoler særligt gode vilkår i form af efteruddannelse, supervisionsforløb, debriefing og god tid til at arbejde med de børn, som kræver noget specielt. Hvis vilkårene for god undervisning er til stede, skal lærerne nok komme, mener Martin Bayer.

Skolen kan blive til et godt sted

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er enig.

"I Ishøj har de for eksempel i de socialt belastede områder gjort det, at der er to lærere på i de små klasser. På den måde er det blevet et godt sted at gå i skole for børnene og dermed også et godt sted at være lærer", siger han.

Lærerformanden peger på, at de danske rekrutteringsproblemer er små i forhold til for eksempel England, hvor det er nærmest umuligt at skaffe lærere til ghettoskoler.

"Mange danske lærere ser det jo stadig som en spændende udfordring at have med de her børn at gøre. Men hvis man ikke føler mulighed for at løfte den udfordring, så er det ikke en udfordring længere så er det en belastning".