Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere fornærmes

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. november 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En tv-udtalelse fra den grønlandske finansminister Josef Motzfeldt har for alvor fået landets lærere op af stolene. Den store internationale opbakning til deres blokade mod skolevæsenet fik Josef Motzfeldt til at kalde det fagforeningsimperialisme i et interview i den grønlandske tv-avis forrige mandag.

Folkeskolen nr. 48 2000

Det er for groft, mener souschef Jarl Jensen fra Ittoqqortoormiit Skole i Scoresbysund.

'Vi er sårede i forvejen, fordi vi ikke får ret meget i løn, så det er krænkende, når Josef Motzfeldt udtaler sig på den måde. Ikke mindst fordi det kom til at stå uimodsagt', siger Jarl Jensen.

Når landsstyret henter en stor del af arbejdskraften i Danmark, må politikerne være forberedte på, at den grønlandske lærerforening, Imak, henter støtte i Danmarks Lærerforening, mener han.

Også Imak's formand, Claus Jochimsen, føler sig krænket.

'Lærerne yder en vigtig indsats for det grønlandske samfund, men det har Josef Motzfeldt altså kun en nedladende holdning tilovers for. I stedet for at kaste grus i maskineriet skulle han hellere fortælle os, hvordan han vil løse problemet med den massive mangel på lærere', siger Claus Jochimsen.

Han mener, det er et udtryk for international solidaritet, når Imak's søsterorganisationer i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Island, Færøerne, USA og Canada støtter blokaden mod det grønlandske skolevæsen.

Blokaden skyldes, at de grønlandske lærere ikke er tilfredse med den lønstigning, landsstyret har tilbudt. Stigningen ligger langt under det, andre fagforeninger har fået.

Josef Motzfeldt ønsker ikke at uddybe, hvad han mener med udtrykket fagforeningsimperialisme. Han har gennem sin sekretær meddelt, at han ikke vil tale med Folkeskolen, så længe han og lærerne er i konflikt.

Stan

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere fornærmes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS