Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere føler sig ikke rustet til kulturmøde

Københavnske lærere føler stor usikkerhed i mødet med forældre til elever med anden etnisk baggrund

Eva Tingkær
Start debatten
6. juni 2008, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mødet med tosprogede elevers forældre kan være svært. Det kan flere lærere nikke genkendende til, men en undersøgelse fra Ziirsen Research dokumenterer nu usikkerheden. Næsten halvdelen af lærerne i de københavnske skoler har svært ved mødet med tosprogede forældre.

Folkeskolen nr. 15 2008

Ifølge undersøgelsen, som er foretaget sammen med Københavns Lærerforening, føler 48 procent af 401 københavnske lærere sig »ikke rustet eller kun delvist rustet til at samarbejde konstruktivt med de hjem, som har anden etnisk baggrund end dem selv«.

I Københavns Lærerforening kommer tallet ikke som en overraskelse.

»Der er en generel usikkerhed over for at være meget kontant i sine meldinger til forældre. Det bliver givetvis forstærket over for tosprogede forældre«, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af april, og målet var at dokumentere, hvordan lærerne synes, at begrebet rummelighed fungerer i hverdagen i folkeskolen. Der blev også spurgt til kontakten med tosprogede forældre.

Forældrekontakt er svært

Jan Trojaborg mener, at det både er sproglige og kulturelle udfordringer, der gør hans lærerkolleger usikre i mødet med de tosprogede forældre. Men hans opfattelse er, at lærere generelt har svært ved at slå bro mellem hjem og skolen.

I kvarterer af København med resursestærke og forventningsfulde forældre skaber forventningspresset en stor arbejdsbyrde for lærerne, forklarer han.

»Mens det i kvarterer med mange forældre med anden etnisk baggrund i stedet handler om, hvordan man etablerer en ordentlig kontakt. Når man siger nogle ting, bliver det så forstået i den hensigt, man havde tænkt sig? Der er et generelt behov for at løfte området med forældrekontakt både på seminarierne og på efteruddannelsesområdet. Der er en manglende afklaring på skolerne af, hvad der er fælles holdning. Der er en oplevelse af, at man ikke er bakket fuldt op af ledelsen«, siger Jan Trojaborg.

Hvad Københavns Lærerforening vil gøre på området, kan han ikke svare på nu.

»Jeg tør ikke sige, hvad vi vil gøre specifikt på dette område, men vi har tænkt os at handle«, siger han.

Københavns Lærerforening har en række møder med tillidsrepræsentanter og forskellige lærergrupper for at følge op på undersøgelsen og finde ud af, hvor lærerne ønsker handling.

Fakta om undersøgelsen

Tallet om københavnske skolelæreres forhold til tosprogede forældre stammer fra undersøgelsen »Om rummelighed i folkeskolen«, der er udført af Ziirsen Research og sat i værk af Københavns Lærerforening.

401 københavnske lærere blev interviewet. 48 procent af dem »følte sig ikke eller kun delvist rustet til at samarbejde konstruktivt med de hjem, som har anden etnisk baggrund end dem selv«.

Undersøgelsen kan findes på www.klf-net.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere føler sig ikke rustet til kulturmøde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS