Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærere: DLF's penge skal bruges på lærerne, ikke på et læseløft

"Hvordan kan Anders Bondo tillade sig at tage fem millioner af medlemmernes penge og give dem til vores arbejdsgivere?". Sådan lyder et af tre læserbreve fra lærere, som er utilfredse med DLF's læsesatsning. Bondo mener projektet vil gavne lærerne.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
2. februar 2011, kl. 07:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Umiddelbart efter nytår lancerede DLF et stort læseinitiativ "Vi læser for livet". Initiativet skal blandt andet sikre formidling af viden om læsning til lærerne, fokus på læsning og skrivning i alle fag og forældreinddragelse. DLF giver fem millioner kroner til projektet og har ifølge formanden hørt fra flere fonde, som gerne vil støtte.

Men satsningen er faldet tre lærere for brystet.

"Hvilke andre forbund har nogen sinde foræret deres arbejdsgivere penge?", spørger Elisabeth Rift fra Vordingborg. Hun mener, at pengene heller skulle gå til en arbejdsnedlæggelse.

Lene Vejlgaard fra Lyngby gør opmærksom på, at ikke alle medlemmer føler jobbet som et kald. Og Claus Andresen fra Nordfyn mener, at det er en uskik, at medlemmernes penge skal gå til at lappe på tre undervisningsministres uvillighed.

"I disse tider kunne de mange penge bruges på at forøge forebyggelsen af stress og nedslidning af medlemmerne. Desuden mangler der i den grad en kampagne, der kan fortælle den danske befolkning, hvad lærergerningen indbefatter/rummer...Der er efter min mening alt for megen flinkeskole i vores forening".

DLF: Vi skal vise, vi ikke har brug for lovændringer

Anders Bondo mener ikke, at der er noget nyt i, at DLF bruger penge på at udvikle folkeskolen. Han henviser i et svar til lærerne til foreningens formål, hvor der blandt andet står, at DLF skal "virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved".

Han ønsker inden valget at vise politikerne, at skolen ikke bliver styrket gennem en haglbyge af lov- og strukturændringer, men ved at rette fokus på lærernes muligheder.

"Kan vi med vores projekt være katalysator for, at vi for alvor får knækket kurven i forhold til antallet af elever, der forlader skolen med for dårlige læsekompetencer, har vi vist, at det ikke er en lovændring hver tredje måned, vi har brug for. Det vil være til stor gavn for eleverne og folkeskolen, men også for lærere og ledere".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere: DLF's penge skal bruges på lærerne, ikke på et læseløft

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS