Lærere bliver sat til at holde udkig efter børnelokker

En skole i Nykøbing Mors etablerer nu et nødberedskab, efter en 9-årig dreng fredag eftermiddag blev antastet af en mand i en bil. Det skriver nordjyske.dk. Det er tredje gang på en måned, at føreren af bilen forsøger at lokke drenge på vej hjem fra skolen med sig. Skolen iværksætter derfor i dag et nødberedskab bestående af lærere og pædagoger. "Vi afsætter ressourcer til at holde øje med skolens udearealer efter sidste skoletime", siger skoleleder Michael Dahlgaard.

nordjyske.dk: Børnelokker-frygt på skole - nu skal lærere holde udkig