Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerdemonstrationer i Frankrig

Mere end 50.000 folkeskolelærere i Frankrig var torsdag 17. oktober ude at demonstrere på gader og pladser i Frankrig under taktfaste råb:"Undervisning er ikke en vare"

Niels Levinsen
Start debatten
18. oktober 2002, kl. 18:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Franske folkeskolelærere strejker og demonstrerer.

44 pct. af lærerne strejkede ifølge det franske undervisningsministerium. På statsskolerne strejkede 60 pct. af lærere.

Demonstrationer og strejke er de første protestaktioner, som en række lærerforeninger har igangsat mod Frankrigs konservative regerings besparelser i undervisningssektoren. Fra næste skoleår, der begynder i september 2003, indføres ansættelsesstop af lærere. Samtidig nedlægges 5.600 stillinger som hjælpelærere og gårdvagter, hvilket ifølge lærerforeninger går ud over kunstneriske og kulturelle aktiviteter i skoler.

Undervisningsministeren Luc Ferry begrunder beslutningen om ikke at oprette nye lærerposter med, at der i år er 7.000 færre skoleelever. Men det argument afviser lærerforeningerne:

"De 7.000 færre er knap nok gennemsnitlig én elev pr. skole. Franske skoler mangler i forvejen lærerkræfter, og fra 2005 stiger elevtallet. Det er en skandale, at regeringen sparer på vore børns fremtid, mens den bruger flere penge på bygning af atomundervandsbåde og på politi", siger generalsekretær for lærerforeningen SNES -SU, Denis Paget til Folkeskolen.

Mangel på lærere betyder, at skoleklasser nedlægges og skoler lukkes. Lionel Jospins foregående socialistiske regering søgte at berolige ophidsede lærere og forældre med en plan om at oprette 400 nye lærerposter næste år. Undervisningsministeriet repræsenterer 52 pct. af statsbudgettet med 315.000 ansat i underskolen. 606.000 i mellemskoler og gymnasiet og 138.000 på universiteter og højere læreranstalter.

Franske folkeskolelærere og forældreråd protesterer også mod regeringens decentraliseringsplaner, der kan resultere i lukning af skoler. Samtidig vender de sig mod regeringens planer om at give bøder på 15.000 - 16.000 kr. til forældre, hvis børn ikke møder regelmæssig i skole. Regeringen har for at bekæmpe den voksende vold i mange skoler også luftet planer om at give lærere ret til at anbringe elever, der laver ballade i skolen, på en opdragelsesanstalt og i nogle tilfælde i fængsel.

Georges-Dupont - Lahitte, formand for føderationen af franske forældreråd, siger:

"Regeringen af gamle mænd fører krig mod børn og unge!"

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerdemonstrationer i Frankrig

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS