Procesbevillingsnævnet har tilladt, at sagen trods den beskedne straf på fem dagbøder à 100 kroner, kan ankes itl landsretten:
"Det er en meget principiel sag, og der er ingen retspraksis på området", fortæller konsulent i Danmarks Lærerforening, Poul Werner Hansen.
Den unge pige betroede sig flere gange til sin lærer om, at hun havde det skidt psykisk og om problemer i sit seksuelle forhold til en mand. Men ved retten i Helsingør understregede læreren, at han ikke kendte til, hvor gammel hendes parter var. Det har siden vist sig, at der var tale om en mand på 26 år, som er blevet dømt for seksuelle forhold til en række unge piger. Læreren rådgav pigen også om at det er forbudt at have seksuel omgang med personer under 15 år - og han talte med kolleger om, at pigen havde det skidt. Men han fortalte ikke nogen om et brev, han fik fra pigen, hvori hun beskrev det seksuelle forhold. Retten i Helsingør vurderede, at læreren burde have vurderet, at pigen befandt sig i en situation, hun ikke kunne overskue, og at han i hendes interesse burde tilsidesætte hendes ønske om fortrolighed. Han blev dømt for at have tilsidesat indberetningspligten i lov om social service.
"Hvis han bliver dømt ved landsretten, så kan konsekvensen blive, at elever ikke længere tør gå til deres lærer med deres problemer", siger konsulent i Lærerforeningen, Poul Werner Hansen, som ikke vil udtale sig yderligere, før landsretten har afgjort sagen.
Lærer tiltalt for at have svigtet indberetningspligt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.