Lærer: Testresultaterne er et værktøj til skolehjem-samtalerne

"Det er godt at få dokumenteret mine erfaringer med eleverne og se, at det, man arbejder hen imod, er lykkedes", siger Jonas Petersen i den nye pjece, som ankommer til alle danske folkeskoler i disse dage, "Brug testresultaterne".

Jonas Petersens 2. klasse tog den første nationale test i læsning sidste år:

"For mig var testresultaterne et godt værktøj til skolehjem-samtalerne. Jeg kunne bruge dem til at bekræfte det, jeg sagde om eleverne", fortæller Jonas Petersen, som underviser på Sct. Hans Skole i Odense.

"Der var kun én elev, der overraskede mig. Han havde misforstået testen og troede, at jo flere opgaver, han trykkede på, jo bedre klarede han testen. Og der tvivlede forældrene faktisk lidt på mig, når jeg sagde, at han er dygtig til at læse".

Kritik kom ikke med i pjecen

Jonas Petersen har intet imod de nationale test eller imod, at hans egen undervisning dermed bliver sat på prøve. Og for ham var det en positiv oplevelse at trække resultaterne ud af computeren: "Det er godt at få dokumenteret mine erfaringer med eleverne og se, at det, man arbejder hen imod, er lykkedes" er han citeret for i pjecen.

Men han var ikke imponeret af de testopgaver, hans elever var igennem - og den kritik kom ikke med i pjecen:

"Jeg synes, der blev brugt nogle ord, som elever i 2. klasse ikke har en chance for at forstå. Så når de ikke har taget det med, håber jeg, det er fordi det er lavet om. Jeg har lige været inde at prøve demotesten for 4. klasse, og der skal eleverne vælge ordet 'blæsende' til en tegning af en, der spiller saxofon. Det synes jeg som voksen ikke er helt logisk - man leder jo efter 'saxofon' eller 'spille'".

Kontorchef for Afgangsprøver, Test og Evalueringer i Skolestyrelsen Tine Bak kender til kritikken, men påpeger, at pjecen handler om noget andet:

"Pjecens handler om lærernes brug af testresultaterne. Den handler ikke om opgavernes sværhedsgrad. Lærerens kritik er derfor ikke medtaget i pjecen, da pjecen handler om noget helt andet. Vi har spurgt til, hvordan man som lærer bruger testresultaterne og følger op på dem i den pædagogiske planlægning af undervisningen", siger hun.

Kritik ikke ukendt

Tine Bak fortæller, at kritik af sværhedsgraden af de nationale test ikke er noget nyt for Skolestyrelsen.

"Kritikken har været oppe før. Vi har tidligere fået mange henvendelser omkring sværhedsgraden, men antallet er faldende. Det her er en helt ny måde at teste på, så der hele tiden vil være svære opgaver, også for de gode elever. Lærerne har skullet vænne sig til den nye måde at teste på, men det virker til, at både lærere og elever er ved at vænne sig til det", siger hun.

Den nye pjece gennemgår, hvilke områder af fagene, som bliver testet i de nationale test, hvordan man skal aflæse sin klasses resultat i forhold til landsgennemsnittet, og hvordan man kan bruge den enkelte elevs resultater til overvejelser af den fremtidige undervisning af eleven.

Kan du bruge testresultaterne pædagogisk?

"Jeg har genfundet 'Læs og forstå' fra min egen skoletid, og vi har købt 'Søren og Mette', som vi bruger som fælles læsebog ligesom i min egen skoletid. Det er lidt gammeldags, men der lærer eleverne de 120 mest anvendte ord. 'Læs og forstå' er bygget meget op ligesom testene med tegninger og ord, og eleverne elsker det. Det giver dem en sikkerhed og en tryghed, og så kan man bygge alt det andet på bagefter", siger Jonas Petersen.

I pjecen understreges det også, at læreren gerne trods fortrolighedsreglerne må tale med sin kollega, en faglig vejleder og skolelederen om elevers testresultater, hvis det har et pædagogisk formål. Og at et kan være en god idé at søge sparring hos skolens resurse¬personer.

Se pjecen til højre.