En pensioneret amerikansk lærer risikerer fængsel og en millionbøde, fordi hun i tre måneder op til Irak-krigen opholdt sig i landet som såkaldt menneskeligt skjold. Ud over at beskytte olieinstallationer mod amerikanske bomber underviste den 62-årige Faith Fippinger på flere skoler og arbejdede på et sygehus.
Da krigen var et faktum, og de amerikanske styrker invaderede Irak, rejste Fippinger hjem til Florida. Her blev hun mødt af et brev fra det amerikanske finansministerium, der blandt andet ville vide, hvorfor hun havde været i Bagdad.
Myndighederne beskylder hende for at have brudt USAs mangeårige økonomiske sanktioner mod Irak, fordi hun brugte penge under sit ophold. Fippinger anklager på sin side regeringen i Washington for at nægte hende ytrings- og bevægelsesfrihed.
Lærer risikerer fængsel
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.