Lærer og elev skal svinge sammen

»Det virker«.

Sådan lyder den ultrakorte og foreløbige konklusion på et forskningsprojekt, som professor Per Fibæk Laursen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er ved at gennemføre.

Det handler om praktiske fag og langvarig erhvervspraktiks betydning for elevernes selvtillid i forhold til uddannelse og for deres søgning til ungdomsuddannelsen, og udgangspunktet er Bavnebakkeskolens erhvervsklasse i Støvring.

»Den strategi, som man har anlagt, ser ud til at virke. Kombinationen af praktiske og teoretiske fag og praktik giver eleverne nogle positive oplevelser, som giver dem lyst til og mod på at gå videre med en ungdomsuddannelse«, siger professoren.

Det er en speciel elevgruppe, som tilbuddet henvender sig til. De har haft det dårligt med navnlig de teoretiske fag og ville formentlig være havnet i vidtgående specialtilbud, havde det ikke været for erhvervsklassen.

»Det interessante er, at man tager hånd om nogle af de elever, som ellers ville have forladt folkeskolen med en nederlagsoplevelse, og som formodentlig ikke ville have fået en ungdomsuddannelse«, siger Per Fibæk Laursen.

Det er succesoplevelserne, der giver de unge en ny start. Det viser sig, at de kan noget praktisk, og de finder ud af, at de godt kan klare nogle af de teoretiske fag.

»Skolen lægger meget vægt på at give eleverne et ordentligt grundlag i dansk og matematik. Det er et reduceret program, men tankegangen er, at eleverne skal have boglig viden for at kunne klare enhver ungdomsuddannelse«, siger han.

Det er ikke kun skolen, der lægger vægt på dansk og matematik. Det samme gør eleverne.

»Det har overrasket mig, at eleverne i individuelle interview giver udtryk for, at de teoretiske fag har høj prioritet. Da jeg spurgte en af dem, hvad det bedste ved at gå her er, svarede han: Jeg får lært dansk og matematik«.

Erhvervsklassen kræver en stor indsats fra skolens side. Der er hele tiden to lærere i klassen, lærerne bruger mange resurser på at sikre eleverne praktikpladser, og de bruger kræfter på at opbygge et godt netværk på arbejdsmarkedet.

Kan andre skoler gøre det samme?

»Man kan godt gøre det samme andre steder, men det stiller nogle krav for at kunne lykkes. Et godt netværk til det lokale erhvervsliv er vigtigt. Det samme er, at lærerne virkelig har lyst til at arbejde med de her elever. De er ikke altid nemme at have med at gøre, og det er langtfra alle lærere, der vil kunne svinge sammen med dem«, siger Per Fibæk Laursen.

Forskningsprojektet begyndte for et år siden og ventes afsluttet i løbet af nogle måneder. |

»Det har overrasket mig, at eleverne i individuelle interview giver udtryk for, at de teoretiske fag har høj prioritet« Professor Per Fibæk