Lærer dømt for seksuelle overgreb, som fandt sted for 11 år siden

En 52-årig mand er blevet idømt ni måneders fængsel, heraf seks måneder betinget og er fradømt retten til at arbejde med børn i fire år. Han er dømt for seksuelt misbrug af en 14-årig pige, som han underviste i matematik i 8. klasse for 11 år siden. "Han sagde, at hvis jeg nogensinde siger det, vil jeg ødelægge hans liv. Det har jeg åbenbart taget til mig", forklarede kvinden i retten om, hvorfor hun først for to år siden åbnede op om sine oplevelser. Manden nægtede sig skyldig og overvejer at anke, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sn.dk: Skolelærer havde samleje med 14-årig elev