"Vi har aldrig haft sådan en sag før, og jeg kan ikke svare på, om læreren, der er suspenderet, vil komme tilbage og undervise igen", siger formand for Hjørrings børne- og undervisningsudvalg, Else Købstrup, til Nordjyske.
Den 54-årige lærer har været suspenderet fra den skole, hvor han har arbejdet i 27 år, siden sidste vinter. Læreren blev i fredags idømt 14 dages betinget fængselsstraf og 30 dagbøder à 500 kroner, men altså ingen restriktioner på sit arbejde med børn og unge.
Det var hans datter, der gik til sin egen lærer, da hun havde opdaget, at hendes far opbevarede børneporno på sin computer. Blandt billederne var fotografier af en 12-årig pige, som han havde fotograferet under omklædning til et luciaoptog. Desuden skal han betale erstatning til en nu 17-årig pige og daværende elev på skolen, som stadig har psykiske mén efter en episode i lærerens hjem i 1998, hvor hun blev forulempet, da hun overnattede hos lærerens datter. Læreren nægtede krænkelserne, men erkendte besiddelse af de ulovlige billeder.
Lærer dømt for krænkelser må fortsat undervise
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.