Anklageren bad om mellem 20 og 30 dages fængsel, men dommeren ved Retten i Sønderborg fulgte ved domsafsigelsen i dag forsvarerens ønske om en betinget dom.
Under afhøringen i mandags fortalte læreren om den hjemkundskabstime, der løb af sporet i december.
Efter at have lavet risalamande og konfekt skred oprydningen for langsomt frem i forhold til den tid, der var tilbage af timen. Læreren forsøgte at få alle til at hjælpe, men en af drengene kravlede rundt under nogle borde, og da han smed et viskestykke i hovedet på læreren, slog det klik for hende.
Først trådte hun på den 12-årige elev, og kort efter sparkede hun ham i siden, inden hun hev ham op fra gulvet.
"Det skete bare. Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Det var som om, det ikke var mig", sagde læreren ifølge JydskeVestkysten i retten.
Under en tjenstlig samtale blev hun enig med sin skoleleder om, at hun skulle sige op.
Lærer dømt for at sparke elev i hjemkundskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.