Efter et kort rids af den danske børnehaves historie, hvor årsagen til den danske daginstitutionskulturs udvikling synliggøres, går forfatteren over til at præsentere andre landes nationalt udviklede læreplaner.
Danmark står ene med den store frihed for hver eneste børnehave til at formulere egen virksomhedsplan, og det er Broströms antagelse, at det vil der formentlig snart blive gjort noget ved.
Han har tre medforfattere til bogen, en nordmand, en svensker og en dansker, der interesserer sig for New Zealand. Disse tre beskriver særkendet ved og tankerne bag, hvorfor netop det land, de beskriver, valgte at formulere målene for daginstitutionerne på den aktuelle måde.
De tre lande har valgt at formulere vidt forskellige nationale læreplaner. Hvis man her til lands vil ind i en debat med myndighederne, er denne lille bog en god inspirationskilde hertil.
Den norske er en rammeplan på 159 sider, der demonstrerer dialektikken mellem form og indhold, men hvor de konkrete handlinger stadig overlades til de ansatte i børnehaven.
Den svenske er et måldokument på 16 sider, hvor der er tale om klare og anvendelige mål og retningslinjer, der understreger barnets mulighed for at være et aktivt og lærende individ. Der er meget få metodeanvisninger i i modsætning til den norske.
Den newzealandske karakteriseres som et metodisk, pædagogisk dokument, der skitserer grundlæggende pædagogiske metoder og principper. Det fungerer som en holdningsmæssig ramme for børns opvækst og arbejdet i børnehaverne. Det vil sige, planen samler nationens familier og børnehaver.
Disse beskrivelser kan være til hjælp for diskussionen blandt pædagoger og lærere i det danske samfund, når der skal formuleres overordnede mål for børns læring og udvikling. Broström efterlyser forskningsbaserede udviklingsarbejder med henblik på at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Herpå kan kommunale og statslige beslutninger efterfølgende baseres.
Bogen er interessant læsning for mennesker med interesse for skolestartens børn.
Læreplaner i internationalt perspektiv
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.