Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lægemiddelstyrelsen sætter fokus på bivirkningerne af ADHD-medicin

Den eksplosive stigning i antallet af børn og unge, der medicineres mod ADHD, får nu sundhedsmyndighederne til at bebude, at de vil holde øje med de bivirkninger, der kan være forbundet med Ritalin og andre præparater mod opmærksomhedsforstyrrelser.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
10. juni 2010, kl. 11:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De seneste ti år er der sket en tidobling i antallet af patienter, som sættes i behandling med denne type medicin. I samme periode har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger om blandt andet depression, selvmordstanker, brystsmerter og hjertebanken.

Berlingske Tidende

"Når forbruget stiger så kraftigt, melder spørgsmålet sig, om der eventuelt er for mange, der sættes i medicinsk behandling. Gevinsterne ved en behandling skal hele tiden vejes op mod risikoen for bivirkninger, så det også vurderes, om det i nogle tilfælde måske ville være bedre for patienten at lade være med at give medicinen", siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver til Berlingske Tidende.

Øget fokus kan føre til flere tilbud

Det Europæiske Lægemiddelagentur har ligeledes fokus på bivirkningerne, og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er også opmærksom på, at forbruget ikke stiger mere

I ADHD-foreningen er man tilfredse med, at Lægemiddelstyrelsen nu vil have ekstra fokus på bivirkningerne ved medicinen.

"Man kan også håbe på, at det øgede fokus fører til, at der udvikles flere tilbud i form af for eksempel psykologisk behandling, træning af forældre og støtte i hjemmet, så medicin ikke bliver den eneste behandling", siger direktør i foreningen Anne Worning til avisen.

Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er én procent af alle drenge mellem syv og 12 år i dag i medicinsk behandling mod ADHD. De senere års stigning i forbruget menes at være sket i gruppen af unge og voksne med ADHD.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lægemiddelstyrelsen sætter fokus på bivirkningerne af ADHD-medicin

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS