De seneste ti år er der sket en tidobling i antallet af patienter, som sættes i behandling med denne type medicin. I samme periode har Lægemiddelstyrelsen modtaget 183 rapporter om bivirkninger om blandt andet depression, selvmordstanker, brystsmerter og hjertebanken.
"Når forbruget stiger så kraftigt, melder spørgsmålet sig, om der eventuelt er for mange, der sættes i medicinsk behandling. Gevinsterne ved en behandling skal hele tiden vejes op mod risikoen for bivirkninger, så det også vurderes, om det i nogle tilfælde måske ville være bedre for patienten at lade være med at give medicinen", siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver til Berlingske Tidende.
Øget fokus kan føre til flere tilbud
Det Europæiske Lægemiddelagentur har ligeledes fokus på bivirkningerne, og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er også opmærksom på, at forbruget ikke stiger mere
I ADHD-foreningen er man tilfredse med, at Lægemiddelstyrelsen nu vil have ekstra fokus på bivirkningerne ved medicinen.
"Man kan også håbe på, at det øgede fokus fører til, at der udvikles flere tilbud i form af for eksempel psykologisk behandling, træning af forældre og støtte i hjemmet, så medicin ikke bliver den eneste behandling", siger direktør i foreningen Anne Worning til avisen.
Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er én procent af alle drenge mellem syv og 12 år i dag i medicinsk behandling mod ADHD. De senere års stigning i forbruget menes at være sket i gruppen af unge og voksne med ADHD.
Lægemiddelstyrelsen sætter fokus på bivirkningerne af ADHD-medicin
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.