LabSTEM-Nord konference: Problembaseret STEM-undervisning

Torsdag d.17 november 2022 kl. 9.00-15.00 på Aalborg Universitet.

Vi afholder en gratis konference for undervisere i både grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvor undervisere fra grundskolen, gymnasier og erhvervsskoler vil præsentere deres praksiserfaringer med at udvikle problembaserede STEM-undervisningsforløb. Derudover vil der være en række faglige og didaktiske inspirationsindspark. Alle sessioner vil tage udgangspunkt i en undersøgelsesbaseret- og problembaseret tilgang, og det vil derfor være muligt at få konkret inspiration til egen STEM-undervisning. Konferencen er en del af et regionalt forsknings- og udviklingsprojekt, LabSTEM-Nord, forankret på Aalborg Universitet og UCN i Aalborg. Projektet er finansieret af Teknologipagten under Region Nordjylland. Projektet har til formål at implementere en integreret STEM didaktik med udgangspunkt i problem-baseret læring på tværs af hele uddannelseskæden (grundskole-erhvervsskole-professionshøjskole-universitet).

Praktisk om konferencen:

Dato: Torsdag d. 17. november, 2022

Sted: Aalborg Universitet, AAU INNOVATE, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst

Tid: 9.00 - 15.00

Tilmeld dig via dette link senest d. 4. november: https://forms.office.com/r/tmu9mnGRqA