LA: Trivselsproblemer er et påskud for at få flere penge til skolen

Folkeskolen.dk fangede efter debatten Henrik Dahl for en uddybning af, hvorfor han ikke mener, skolen mangler hænder og penge til at kunne skabe bedre trivsel.

Er der et trivselsproblem i Folkeskolen?

"Det vil jeg ikke udelukke, men det er værd at undersøge mere systematisk. Man skal i hvert fald passe på med overdiagnosticering, som er en af de ting, lægerne er bekymrede over".

Så hvad er svaret?

"Jeg vil godt se noget mere solid dokumentation. At give sig selv en diagnose, det holder jo ikke. En diagnose skal være lavet af fagfolk".

Anerkender du, at der er nogle problemer med trivsel ude i klasseværelserne?

"Det siger de fleste lærere jo, der er. F.eks. med larm i timerne. Men man kan jo se på, hvad sådan en som Per Schultz Jørgensen pointerer: Hvad sker der med opdragelsen? Hvorfor har de her børn ikke lært at klappe i?".

Anmeldelse: Et godt børneliv kræver robusthed

Så du mener ikke, der er noget politisk problem her - det er et forældreproblem?

"Når du som politiker har at gøre med den herskende klasse af de offentligt ansatte - den herskende klasse i Jørgen S. Dichs forstand (Dich er økonom og forfatter til bogen 'Den herskende klasse'., red) - så ved du, at den herskende klasse altid er fuldstændig hæmningsløs og skamløs i sin jagt efter flere penge. Det var også det, vi hørte Anette Nordstrøm (formand for gymansielærerne, red.) sige her. Hun nægter at anerkende, at der er en økonomisk realitet. Jeg kunne godt forestille mig, at man her gør nogle børn til ofre, så man kan argumentere for, at man skal have flere penge".

LA vil ikke give skolen flere penge til elevernes trivsel

Mener du, der er givet nok penge til folkeskoleområdet til at kunne håndtere trivselsproblemerne?

"Alle dele af den offentlige sektor er marineret i penge - det er blot et spørgsmål om at anvende dem rigtigt".

Bør I som politikere afsætte flere penge til trivsel, eller skal skolerne blive bedre til at bruge pengene?

"Der er en økonomisk realitet, som er, at der ikke er flere penge. Vi kan ikke opkræve flere penge i skat, og vi bruger halvdelen af BNP på offentlige udgifter. Vi kan ikke blive ved".

Men du siger, at den offentlige sektor er marineret i penge. Har I politikere øremærket nok penge til at sikre trivsel i skolen - eller lider skolen som følge af de økonomiske realiteter, du nævner?

"Jeg ved ikke, hvor pengene bliver af. Om de bliver skovlet ned i en vulkan eller sådan noget. Det offentlige forbrug i Danmark er på ca. 540 mia. kr. om året, og det er rent og skær offentligt forbrug. Nogle må forklare mig, hvor pengene bliver af".

Er det skolen og lærerne, der må blive bedre her?

"Hvis man vil bruge dårlige rapporter om dårlig trivsel som løftestang til at sikre sig flere penge og tilsidesætte den økonomiske realitet, så bliver det uden mig. Den offentlige sektor har simpelthen masser af penge, og så man finde ud af at bruge dem på den bedste måde".

Hvad tænker du om, at karakterer har en form for psykologisk slagside, som det bliver påpeget af flere i salen i dag?

"Det lyder som totalt klynk. Det kan jeg slet ikke forholde mig til. At få karakterer er en del af det at gå i skole, og der er altid blevet givet karakterer".

Men det bliver fremhævet af nogle som værende en udfordring for nogle elever, at de kommer i konkurrence med deres jævnaldrende i en meget tidlig alder...?

"Jeg kan overhovedet ikke forstå det. Da jeg var barn, skulle man lære at stave rigtigt fra dag 1. Nu får man lov at stave forkert i flere år, ind til der kommer en lærer, der høfligt siger, at det der børnestavning er forkert. I stort set alle andre lande i verden giver man langt flere karakterer end i Danmark, så de burde ligge halvdøde og rallende på jorden i de andre lande. Jeg kan slet ikke forholde mig til det".