Her nogle bøger, der nok skal begejstre både de yngste børn og lærere rundt om på skolerne. I denne nye serie af letlæselige dyrebøger er udgangspunktet det helt rigtige, når de yngste læseres interesse skal fanges. Bøgerne indledes med et billede af en helt nyfødt dyreunge. Herfra tages der fat på de videre beskrivelser af de forskellige dyregrupper frem til voksenalderen. Teksten er læseteknisk bearbejdet, ligesom tekstmængden er begrænset. Det er således kun det absolut mest nødvendige, der er med. Gode billeder er der mange af, og de supplerer teksten godt. Bagest i bøgerne findes en lille quiz med spørgsmål, som børnene let kan svare på, hvis indholdet ellers er rigtig forstået. Et simpelt, men sjovt påfund, der nok skal sætte gang i konkurrencegenerne.
Bøgernes lethed gør dem særdeles velegnede til begyndende faglig læsning eller læsekurser. Det gør samtidig også, at de hurtigt bliver for nemme. Bøgerne skal bruges meget tidligt i skoleforløbet, allerede fra første klasse, hvis børnene skal have ordentlig gavn af dem.
Kyllinger, Hvalpe, Killinger, Kaniner, Lam
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.