51.000 dansker er blevet spurgt om deres kendskab til seks forskellige kampagner. Resultatet tyder på, at kvinderne er signifikant bedre til at identificere og huske navnene på kampagnerne og hvad de står for.
Mest markant er resultatet for kampagnen "6 om dagen", der handler om at spise frugt. 91 procent af kvinderne kender kampagnens slogan mod kun 66 procent af mændene.
En næsten tilsvarende stor forskel er der, når det gælder kampagnen for at få danskerne til at spise mere fisk og Get moving-kampagnen, der skal udbrede kendskabet til anbefalingerne for fysisk aktivitet blandt børn og unge.
Gælder ikke alle kampagner
En af de nyeste, Fuldkornskampagnen, er lidt mere kendte af mænd end af kvinder, og det samme gælder Nøglehulsmærket, der er et frivilligt dansk, norsk og svensk ernæringsmærke, som viser, hvilke fødevarer, der lever op til de officielle kostanbefalinger når det gælder kriterierne for indhold af fedt, sukker, salt samt kostfibre.
Den mest kendte kampagne er 6 om dagen. På andenpladsen kommer Fiskekampagnen, som to ud af tre kvinder og hver anden mand kender.
Uge 40 kampagnen, der går ud på at få folk til at begrænse deres forbrug af alkohol, er den af de større etablerede kampagner, hvor der er mindst forskel på kendskabet blandt mænd og kvinder. 28 procent af mændene og 35 procent af kvinderne ved godt at de i uge 40 skal holde sig fra de våde varer.
Kvinder ved mest om sundhedskampagner
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.