42-årige Henriette Bjerregaard reagerer på de svar, en rækker partier gav til ADHD-foreningen, som i forbindelse med folketingsvalget spurgte, hvordan de vil forbedre forholdene for voksne med ADHD. Som omtalt i sidste uge vil politikerne hjælpe med handleplaner og forskning.
"ADHD udvikler sig i stadier, så det er helt forkert, at børn, unge og voksne diagnosticeres ens. Det er naturligt, at ADHD følger hjernens udvikling, og det er essentielt, at medicin ikke kommer til at stå alene. Men så vidt jeg har kunnet opspore, er der ingen steder interesse for at inddrage voksne med ADHD i arbejdet med at få gang i nogle tiltag, der kan anvendes på nationalt plan. Det er bekymrende," siger Henriette Bjerregaard fra Durup i Salling.
ADHD skal ses indefra
Henriette Bjerregaard fik stillet diagnosen ADHD i januar 2010 i så svær grad, at hun er tilkendt førtidspension. I aften holder hun et foredraget "ADHD set indefra" om, hvordan det er at leve med ADHD. Det foregår på Idavang i Skive, som er et aktivitetshus for borgere med autisme, Aspergers syndrom, udviklingsforstyrrelser og ADHD.
Foredraget er åbent for alle, og de små 90 tilmeldinger, heraf flere fra sagsbehandlere i Skive Kommune, vidner om et massivt behov, mener Henriette Bjerregaard.
"Det er positivt, at der er interesser for at høre på mig. På den anden side får det mig til at rynke øjenbrynene, for hvis behovet er så stort, ligger der et stort arbejde foran mig. Men jeg glæder mig til i aften, og jeg har allerede en forespørgsel fra Skive Kommune om at gentage foredraget kun for dem", fortæller hun og kalder foredraget for sit eget personlige oprør.
"Man kan ikke læse sig til, hvordan det er at leve med ADHD. Derfor skal voksne med ADHD have indflydelse. Jeg er godt klar over, at det kræver noget af de fagprofessionelle at arbejde sammen med os, men man kan da gøre forsøget".
Hjælpemidler til voksne prioriteres lavt
Det er nødvendigt, at myndighederne får større kendskab til de problemer, voksne med ADHD kæmper med, mener Henriette Bjerregaard. For eksempel mødte hun ikke den store forståelse, da hun søgte om en smartphone som hjælpemiddel.
"Jeg har længe måttet kæmpe med tre-fire papirkalendere, gule sedler alle vegne og glemte aftaler. Derfor søgte jeg om en smartphone. Her kan man skrive sine ugeplaner og aftaler ind, man kan slå alarmen til, når der er noget, man skal huske, og man kan have den på sig hele tiden. Alligevel fik jeg efter mere end seks måneders ventetid afslag, fordi kommunen alene betragter en smartphone som et forbrugsgode".
Afslaget er et eksempel på, at den ene myndighed ikke følger med i, hvad den anden gør, mener Henriette Bjerregaard.
"Servicestyrelsen har udstyret elever med ADHD med smartphones for at reducere deres behov for støtte, så afslaget fortæller mig, at man enten ikke prioriterer hjælpemidler til voksne med ADHD særlig højt, eller ikke ved, hvad hjælpemidler betyder for os".
Arbejdet med børn risikerer at blive spildt
ADHD-tilbuddene præges i alt for høj grad af adfærdsterapi frem for terapi om, hvordan det er at leve med ADHD, mener Henriette Bjerregaard.
"Jeg kan godt forstå, det er nødvendigt at sætte ind med adfærdsterapi, hvis man er hurtig til at slå fra sig eller ikke kan passe et arbejde, fordi man ikke kan komme ud af døren om morgenen. Men der mangler tilbud om, hvordan man kan lære at leve med sig selv."
Hvis man ikke inddrager voksne ADHD'eres erfaringer, risikerer man at spilde det arbejder, der udføres med børn, påpeger Henriette Bjerregaard.
"Vi er født med ADHD, og vi dør med ADHD. I mellemtiden har vi brug for at træne basale hverdagsprægede funktioner i hjemmet ved hjælp af støttepersoner gennem et længere tidsrum, så rutinerne kan sætte sig på rygraden".
Støtteperson er guld værd
Selv får Henriette Bjerregaard besøg af en støtteperson fra Idavang i Skive en gang om ugen. Sammen taler de om, hvordan det er gået siden sidst, de planlægger, hvad de skal bruge besøget på, og de løser praktiske opgaver som at støvsuge og gøre rent. På grund af en social fobi får hun også støtte til at køre i bus, når hun skal ud at handle.
"Det kan jeg ikke lære på et kursus. Jeg er glad om morgenen, når jeg skal have besøg af min støtteperson. Hvis jeg har det dårligt, kan det være svært at tale med min mand om det, for så tror han let, at det er hans skyld. Men her kan jeg tale med en neutral person", siger Henriette Bjerregaard.
Kvinde med ADHD: Inddrag os i nytænkningen af tilbud til voksne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.