Et konsortium med J.H. Schultz Information i spidsen og Kraks Forlag, Kroghs Forlag, CVU Sønderjylland og Schultz Public som underleverandører var kommet igennem første udvælgelsesrunde, den såkaldte prækvalifikation, men har nu valgt at trække sig. Schultz henviser til sin tavshedspligt i udbudsforløbet og vil derfor ikke oplyse over for folkeskolen.dk, hvorfor konsortiet har trukket sig.
To konsortier er nu er i gang med en dialogfase med Undervisningsministeriet forud for den endelige udpegning af, hvem der skal producere de nationale test. Det ene er et konsortium med firmaet Cowi i spidsen med underleverandørerne underleverandørerne @ventures, Kompetencecenter for e-læring ved Århus Købmandsskole, CSC Danmark A/S, Gyldendal Uddannelse, JCVU, Syddansk Universitet, Knowledge Lab og Public Communication A/S. Det andet konsortium, der stadig er med i konkurrencen, består af DPU, CVU København og Nordsjælland, CVU Nordjylland, AKF, SFI, KL og Deloitte med underleverandøren Amtscenteret for Undervisning Frederiksborg Amt. Deres endelige tilbud skal være afleveret til ministeriet senest den 20. september.
Kun to konsortier tilbage i testudbud
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.