Kun få skoler tilbyder de ældste elever linjer

En af løsningerne på, hvordan man motiverer de ældste, er undervisning i linjer. Men kun omkring 40 skoler tilbyder tilsammen 50 linjer i fag som sprog, science og design til elever i 7. til 9. klasse. På halvdelen af skolerne er linjen et tilbud til idrætstalenter i samarbejde med Team Danmark.

Til august indfører yderligere seks-syv skoler en eller flere linjer i en eller anden form, og det bringer det samlede antal linjer op på 75. Det viser en opgørelse, Folkeskolen har foretaget i samarbejde med lærerkredsene i DLF.

KL anbefaler, at overbygningen indrettes, så eleven i samråd med en lærer sammensætter sit eget skema og vælger undervisning på forskellige trin. I Fredericia Kommune løser man den udfordring ved at tilbyde i alt 11 linjer på seks skoler. Fredericia tegner sig dermed for en pæn del af de udbudte linjer.

En af bagmændene bag modellen er byrådsmedlem Jane Findahl (Socialistisk Folkeparti), der også er formand for KL's børne- og kulturudvalg. Selv om hun taler varmt for linjer, er hun ikke skuffet over, at kun få skoler har taget ideen til sig.

»Det kan ikke gøres op i tal. Linjer er blot ét element i at motivere unge, men det kan også gøres på andre måder. Nøglen til unges motivation er ikke stationær«, siger Jane Findahl.

Regeringens rejsehold har anbefalet linjer. Alligevel er formand Jørgen Søndergaard ikke overrasket over den ringe udbredelse.

»At skabe linjer er ikke noget, man bare gør. Det kræver forberedelse, for en linje i it kræver, at it er et gennemgående træk i alle fag. Vi kan se, at det lykkes skolerne i Fredericia at motivere eleverne med linjer, men det er ikke den eneste måde at gøre det på. Det centrale er, at vi får undervisningsforløb med stor spændvidde«, siger Jørgen Søndergaard, der også er formand for Skolerådet.

Det er Jane Findahl enig i.

»Linjer er et positivt element til at finde unges motivation, men det betyder ikke, at alle skal gøre som i Fredericia, så du får mig ikke til at sige: 'Nej, hvor ærgerligt at ikke flere tilbyder linjer'. Der er også skoler, som gør noget godt uden at kalde det noget«, siger hun.

Flere kommuner overvejer linjer

14-15 kommuner overvejer at tilbyde linjer i de kommende år, men der er stor forskel på, hvor langt man er med planerne. For eksempel har Høje-Taastrup nedsat et udvalg, der skal afdække fordele og ulemper, mens man i Herlev høster erfaringer ved at lade to skoler afprøve hver sin model i det kommende skoleår.

I Fredericia kommer eleverne i nye klasser, alt efter hvilken linje de vælger. På Fanø samler Nordby Skole næste år sine valgfagstimer og tilbyder linjer i fodbold, kunst, design og kreativitet plus en international linje.

»Eleverne nedprioriterer de traditionelle valgfag på grund af fritidsarbejde, men vi har stor søgning til de nye linjer. Vi har virkelig slået på tromme for dem, men det betyder også noget, at vi lægger timerne om morgenen i stedet for om eftermiddagen«, fortæller skoleleder Torben Larsen.

Jørgen Søndergaard ser gerne, at skolerne afprøver forskellige modeller.

»Vi har brug for gode ideer, som kan motivere ikke mindst drengene«, siger rejseholdets formand.

Ifølge meldingerne fra lærerkredsene er der ingen planer om at indføre linjer i 40 af de 98 kommuner, og mange af de kommuner, der i dag har en enkelt skole med linjer, har heller ikke umiddelbart tænkt sig at øge antallet. KL prøver dog at skubbe til udviklingen med tre konferencer i næste skoleår om nye veje i overbygningen.