Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kun få skoler har lagt miljøvurdering på nettet

Mange af de undervisningsmiljøvurderinger (UMV), som landets skoler har lagt ud på deres egne hjemmesider, er ufuldstændige. Det viser "Spot på UMV", som Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) gennemførte i 2005.

Helle Lauritsen
Start debatten
17. januar 2006, kl. 15:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hele formålet med projektet var at indsamle, analysere og videreformidle gode eksempler på UMV'er, men DCUM fandt ud af at en stor del af undervisningsmiljøvurderingerne kun bestod af en kortlægning af skolens fysiske undervisningsmiljø. Den psykiske trivsel og den æstetiske oplevelse for elever og studerende fylder ikke meget, og i de fleste tilfælde er det umuligt at se, om eleverne og de studerende har været inddraget - og hvordan de eventuelt har været inddraget.

Læs mere om undervisningsmiljøvurderinger

DCUM definerer et komplet UMV-forløb ud fra undervisningsmiljølovens paragraf 7. Vurderingen skal indeholde fire elementer: en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, en beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses samt forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

"Det lykkedes os kun at finde nogle få hundrede undervisningsmiljøvurderinger på internettet - ud af cirka 4.500 mulige skoler og uddannelsessteder. Og det er jo ærgerligt. Især hvis der er skoler eller uddannelsessteder, som har lavet en undervisningsmiljøvurdering, de har grund til at være stolte af", siger Ole Juhl, der er centerleder ved DCUM.

Så projektet "Spot på UMV" giver altså kun et fingerpeg om kvaliteten af vurderingerne, fordi så få uddannelsesinstitutioner har lagt deres UMV på nettet. Loven om åbenhed og gennemsigtighed foreskriver ellers at skolerne sætter deres UMV på hjemmesiden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun få skoler har lagt miljøvurdering på nettet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS