Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kun 15 procent af lærerne har stemt

Lærerne har siden torsdag haft mulighed for at stemme på kandidaterne til DLF's hovedstyrelsen. Men nu halvvejs i valgperioden er stemmeprocenten fortsat på nul på en tredjedel af "valgstederne".

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
30. november 2011, kl. 16:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Næsten halvdelen af lærerne plejer at stemme til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsesvalg. Men i år, hvor det for første gang er elektronisk afstemning på dlf.org, er der halvvejs i perioden kun 15,46 procent, der har stemt. Sidste chance er på tirsdag den 6. december inden kl. 16.

Følg valget time for time på DLF's valgbarometer

Formand for DLF's organisationsudvalg Per Sand håber, at stemmeprocenten kommer højere op.

"Det er ret skuffende. Og jeg har selvfølgelig spekuleret meget over, hvad der er årsagen. Der er ikke mange kandidater, og så må vi nok også bare erkende, at det ikke er det, der interesserer lærerne mest. Lærerne går op i deres arbejde, og så stoler de på, at deres tillidsrepræsentant og deres lokale kredsformand arbejder for dem. Afstanden til hovedstyrelsen er nok større, end vi tror", siger han.

Han mener ikke, at den lave stemmeprocent skyldes, at lærerne ikke kan finde ud af at stemme elektronisk. Men en forskel med den elektroniske form er, at det kræver, at hver lærer aktivt går ind og stemmer.

"Vi ved jo, at tillidsrepræsentanter og kredsformænd mange steder har været meget aktive i forhold til at opfordre lærerne til at få stemt og samlet sedlerne sammen. Det billede, vi får her, er i virkeligheden meget mere reelt".

Kun 130 ud af de i alt 1765 arbejdspladser i DLF's valgbarometer har på nuværende tidspunkt en stemmeprocen over 50. Ud af disse, er der dog 24 arbejspladser, hvor samtlige stemmeberettigede har afgivet deres stemme.

"Hvis vi ikke kommer op i nærheden af den procent vi plejer, så synes jeg, vi må overveje, om det er den rigtige måde, vi opstiller kandidater på. Om det er smart, at kredsen peger på en kandidat. Det giver jo stof til eftertanke, når så mange ikke har fået stemt endnu", siger Per Sand Pedersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun 15 procent af lærerne har stemt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS