Kulturlighed

Har man som lærer god tid til fordybelse og refleksion, kan denne antologi varmt anbefales. Hvis ikke, skal man vælge at prioritere sin læsning på andet end svære filosofiske overvejelser.

Dog er det en meget spændende antologi med bidrag fra mange kloge mennesker, der sætter fokus på forholdet mellem idealet om lighed og behovet for kulturel identitet. Lighedsidealet kender vi som en grundpille i demokratiske kulturer. I den almindelige omgangsform udtrykker de fleste, at vi må have respekt for alle menneskers ligeværdighed. Lighed er dog et problematisk ideal. Vi har længe kunnet læse i Bibelen, at Gud elsker alle mennesker uafhængigt af de hierarkier, vi mennesker skaber for høj og lav status. Det er længe siden, at idealet om, at vi alle er verdensborgere, og at alle har krav på lige respekt, blev formuleret af stoikerne. Alligevel har vi ikke kunnet etablere omgangsformer, hvor det var tydeligt, at alle vitterligt var lige i værdighed.

Udgangspunktet for antologien er den antagelse, at når vi ikke har kunnet grundfæste idealet om ligeværdighed, har det noget at gøre med menneskers behov for at have en kulturel identitet. Kulturer indeholder topografiske landkort med kvalitative distinktioner, som angiver, hvad der står højt og er værd at stræbe efter, og hvad der står lavt og bør undgås. Kulturer er netop kendetegnet ved, at ikke alting er lige værdifuldt.

Derved fremtræder en potentiel konflikt mellem de kulturelle landkort og de kvalitative distinktioner. Hvor skal vi placere de mennesker, som identificerer sig med det, vi selv sætter lavt? Kampen mellem forskellige kulturelle identiteter sætter forskel, mens lighedsidealet fordrer lighed.