Der er tale om stillinger som lærer, vejleder og konsulent ved FGU - den forberedende grunduddannelse og som vejleder og konsulent i KUI - Den Kommunale Ungeindsats, der har erstattet UU-centrene. Her er nu aftalt en ny grænsedragningr i Lærernes Centralorganisation. For de FGU-ansatte sker ændringen nu, og når det gælder KUI, skal det først aftales med KL, så het trænder ændringen træder først i kraft senere.
"Det handler om at tilpasse ny lovning og forenkle det hele, så medlemmerne tilhører den organisation, der også er deres overenskomstdækkende organisation", forklarer formand for overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen.
Danmarks Lærerforenings kredse er netop blevet orienteret om aftalen, som betyder, at nogle små grupper flyttes fra den ene organisation til den anden. På FGU-området handler det om nogle få undervisere på sosu-skolerne. Desuden er der en gruppe på 17 medlemmer tilknyttet ungdomsskoleområdet, der jo hører under Uddannelsesforbundet - og også fremover bliver dér som en særlig ordning. Men nyansatte på området vil fremover blive tilknyttet DLF.
Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening samarbejder generelt om organiseringen af medlemmer.
KUI-medarbejdere hører fremover til DLF
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.