Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KTO-konflikt rykket nærmere

KL og KTO opgav her til aften at fortsætte forhandlingerne om den økonomiske ramme for de kommunalt ansatte. KTO-formand Anders Bondo Christensen giver finansministeren skylden for, at de kommunalt ansatte nu varsler konflikt.

Dorte Skovgaard Wihre
7 kommentarer
28. februar 2008, kl. 22:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

7 kommentarer

"Finansministeren holder KL og RLTN (regionernes overenskomstforhandlere, red.) i et jerngreb, der gør det umuligt at finde en løsning på overenskomstforhandlingerne. Har situationen ikke ændret sig inden søndag ved midnat vil jeg på mandag meddele KL og RLTN, at KTO erklærer overenskomstforhandlingerne for afsluttet uden resultat. Og KTO's medlemsorganisationer vil varsle konflikt, som træder i kraft den 1. april." Sådan konkluderer Anders Bondo Christensen, efter at parterne på det kommunale område i dag endnu engang havde forsøgt at nå til enighed om den økonomiske ramme for en samlet overenskomst.

Folkeskolens tema om OK08

Men de kommunale arbejdsgivere stod fast på, at rammen ikke må overstige 12,8 procent, hvilket ifølge KTO-formanden vil give de kommunalt ansatte en ringere lønstigning end de statsansatte. Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om, at finansminister Lars Løkke Rasmussen har ansvaret for, at KL ikke kan rokke ved et eneste decimal.

"Finansministeren og regeringen sidder med et kæmpe ansvar for de skadelige virkninger, en konflikt vil få på de kommunale og regionale arbejdspladser i mange år frem. På baggrund af forhandlingssituationen har vi i KTO besluttet, at kravet om en højere ramme end 12,8 procent er helt afgørende, og at vi er parate til at gå i konflikt for at nå et bedre resultat," siger han.

KL´s topforhandler, borgmester Mads Lebech lægger da heller ikke skjul på, at regeringen står bag den låste ramme.

"Regeringen har klart tilkendegivet, at rammen på 12,8 procent er en smertegrænse. Det er regeringens vurdering, at lønstigninger udover de 12,8 procent ikke vil være samfundsøkonomisk ansvarlige. En så klar melding fra landets regering kan vi som ansvarlig arbejdsgiverorganisation ikke sidde overhørig. Jeg har derfor på et møde med KTO's formand her til aften meddelt, at KL ikke kan strække sig længere," siger Mads Lebech.

Forligsmand Mette Christensen vil nu blive orienteret om status i de kommunale forhandlinger. Der er de seneste dage indgået en række delforlig med de enkelte organisationer, heriblandt Lærernes Centralorganisation, men de bliver først virkelighed, hvis der indgås et samlet KTO-forlig.

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KTO-konflikt rykket nærmere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS