Lønudviklingen for de ansatte i amter og kommuner har det seneste år været på 4,9 procent, viser tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort i dag. Samtidig stiger priserne med knap 2 procent, og lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked med 3-4 procent.
"De aktuelle løntal ser umiddelbart ganske gode ud for de ansatte i amter og kommuner. Reallønnen stiger, og førstehåndsindtrykket er, at vi lige nu ligger pænt i forhold til det øvrige arbejdsmarked", siger KTO-formand Dennis Kristensen.
"Men det skyldes i høj grad den ujævne måde lønnen bliver udmøntet på i aftaleperioden".
I henhold til overenskomsten var der faktisk ventet lønstigninger svarende til 5,2 procent inklusive blandt andet de nye feriedage. Når lønstigningerne derfor ikke er nået op over de 5 procent skyldes det altså, at der ikke er udbetalt lokale løntillæg for hele det aftalte beløb, den såkaldte forlodsfinansiering:
"Reguleringsordningen, der sikrer KTOs medlemmer mod lønefterslæb i forhold til det private arbejdsmarked, vil med stor sandsynlighed give mindst 0,5 procent i generelle lønstigninger. Og det er 0,5 procent mere end forventet", siger Dennis Kristensen i en kommentar til de nye tal.
"Jeg forstår ikke, at de kommunale arbejdsgivere har lagt så stor vægt på at skabe et system, der giver mulighed for at forhandle løn lokalt, når slutresultatet alligevel bliver generelle lønstigninger til alle, bare fordi man ikke bruger penge nok lokalt", siger Dennis Kristensen i en kommentar til de nye tal.
"Jeg tror, at kravet om en ændret og synlig kommunal løndannelse vil blive et centralt tema ved de kommende overenskomstforhandlinger".
KTO: Kommuner lader Ny Løn sygne hen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.